ANDERS ERIK BILLESCHOU argumenterer i Kristeligt Dagblads kronik den 22. november for, at naturnær skovdrift ikke vil være en fornuftig forvaltning af vore skove.
Det gennemgående tema i Anders Erik Billeschous argumentation er økonomi knyttet sammen med påstande om, at naturnær drift nok slet ikke lader sig gøre.
LÆS OGSÅ Skovekspert: Naturromantikere er ved at ødelægge den danske skov
Anders Erik Billeschou lader os indirekte forstå, at det er intentionen at gennemføre naturnær drift i alle danske skove, og at et sådant tiltag vil umuliggøre rentabelt skovbrug i Danmark. Hvis det er tilfældet, har Anders Erik Billeschou nok ret.
Det er imidlertid ikke tilfældet, da det kun drejer sig om statsskovene og af dem kun udvalgte områder. Statsskovene tjener foruden produktion af tømmer desuden en vigtig rekreativ rolle.
En væsentlig årsag til, at det vil være ønskværdigt at få naturnær drift på nogle skovområder, er, at det uden tvivl vil fremme biodiversiteten, den biologiske mangfoldighed, som på grund af den intensive landbrugsmæssige udnyttelse af landskabet i disse år er under meget hårdt pres. Monokulturer dominerer og levner ikke plads til meget naturligt plante og dyreliv. Skove i drift er ligeledes, af hensyn til økonomien, stort set udlagt som monokulturer. En højstammet bøgeskov er smuk, men biodiversiteten er lav. Ligeledes er en beplantning af nåletræer til pyntegrønt ikke præget af den store biodiversitet.
Det skal bemærkes, at det, vi i Danmark kalder natur, ikke er oprindelig vild natur, men en natur og et landskab, der er skabt ved vor udnyttelse af naturen. I mange tilfælde skabte udnyttelsen oprindeligt et mere varieret landskab og sikkert også en større biodiversitet. Det var imidlertid i tiden med en ekstensiv udnyttelse af landskabet, det billede har ændret sig radikalt over de seneste cirka 100 år.
ANDERS ERIK BILLESCHOU hævder, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for, at en naturnært drevet skov har større diversitet end en traditionelt drevet skov.
Det kan meget vel være, at der i øjeblikket ikke eksisterer dokumentation for det i dansk sammenhæng, men jeg vil anbefale Anders Erik Billeschou en tur til Polen eller en anden østeuropæisk oprindelig skov. Så kan han ved selvsyn få sin tvivl gjort til skamme. Det bliver i øvrigt spændende at følge udviklingen i Suserup Skov, hvor der for tiden netop kører et projekt med selvfornyende skov.
Hvis man blot har lidt kendskab til biologi, ved man også, hvor specialiserede organismerne er. For eksempel svampe og insekter, som er knyttet til bestemte værtsarter. Er der 10 forskellige træarter i et område i modsætning til én art, er der også adskilligt flere tilknyttede arter.
Anders Erik Billeschou sår også tvivl om, hvorvidt det overhovedet lader sig gøre at drive en naturnær skov frem, dels mener Anders Erik Billeschou, at det nok bliver et uinteressant birkekrat, eller også vil skoven slet ikke vokse op på grund af græsning fra dyr. Gad vide, hvordan der overhovedet kom skov i Danmark?
I øvrigt er jeg meget i tvivl om, hvem Anders Erik Bille-schou egentlig henvender sig til med sin kritik af forslaget om naturnær skovdrift. Det kan ikke være de private skovejere, da der ikke er nogen krav til dem om noget sådant. Jeg kan heller ikke se, at det kan være staten, da skovdriften her netop er en kombination af tømmerproduktion og rekreation. Måske er det blot Anders Erik Bille-schou selv, der ikke kan lide naturnær skovdrift!
Bjarne Bo Jensen,biolog,Vibygårdsvej 14, Viby