Birthe Rønn: Regeringen er til fals for letbenet lighedsideologi

Tegning: Peter M. Jensen

Tegning: Peter M. Jensen

relevante temaer

Grotesk og usmageligt, at trossamfund kan miste vielsesbemyndigelse, hvis de ikke retter ind efter er politisk flertal, skriver Birthe Rønn Hornbech

TROSSAMFUNDENE er nervøse for, at vielsesbemyndigelsen kommer til at indebære en pligt til forestå indgåelse af ægteskab for homoseksuelle på lige fod med heteroseksuelle.

At den ellers så ordrige minister ikke har dementeret udsagn om inddragelse af vielsesbemyndigelsen, hvis ikke trossamfundene makker ret, har selvsagt ikke gjort bekymringen mindre.

LÆS OGSÅ:  Danske kirkers råd advarer mod at fratage vielsesret

Såfremt det virkelig er regeringens mening, at trossamfund, hvis lære er i lodret strid med, at et ægteskab skal kunne indgås af homoseksuelle, skal tvinges, er det vist første gang, at en regering har vovet at udøve tvang over for trossamfundenes indre anliggender.

Vi har religionsfrihed i Danmark. Det følger af Grundloven. Derfor bør det være en selvfølge, at staten ikke tvinger et så vitalt teologisk spørgsmål som ægteskabsforståelsen ned over et trossamfund.

Ligestillingsministeren ville da heller ikke med et sådant lovforslag kunne leve op til sine egne ideologiske slagord om ligestilling. For det er jo sådan, at præsterne i den danske folkekirke ved lov får ret til at nægte at vie homoseksuelle på linje med traditionen for at kunne nægte at vie fraskilte.

DERIMOD KAN OG SKAL der naturligvis ikke lovgives om retten for nogen præst i trossamfundene. For der er som sagt religionsfrihed, og staten skal overhovedet ikke blande sig i trossamfundenes anliggender ved at begynde at lovgive for, hvad trossamfundenes præster kan og skal. Det er et stolt kendemærke for Damark, at der er foreningsfrihed, og at enhver kan danne trossamfund uden at skulle registreres endsige godkendes noget sted.

Enhver gruppe, der samles om en fælles tro, hvad enten det drejer sig om verdens ældste og mest universelle kirke, den romerskkatolske, eller det drejer sig om de ekstremt troende ateister, der ikke kan tåle at være i stue eller i hvert fald på kirkegård med andre, kan danne trossamfund.

Kun hvis man ønsker særlige rettigheder i form af skattefradragsret eller vielsesmyndighed, skal man opfylde særlige betingelser, som statsmagten stiller. Men trossamfund, der ikke beder om nogen særlig anerkendelse eller godkendelse, kan danne trossamfund helt uden statslig indblanding. Og mange menigheder ønsker netop derfor ikke særlig anerkendelse eller vielsesbemyndigelser.

Medlemmerne går på rådhuset, og man holder så en kirkelig vielse bagefter, som ikke i sig selv har nogen juridisk betydning. For ligesom trossamfund altså ikke behøver at bede staten om noget, kan de samme trossamfund uden anerkendt vielsesmyndighed naturligvis heller ikke kræve noget af staten heller ikke, at deres kirkelige vielser har nogen juridisk betydning.

SPØRGSMÅLET ER SÅ, om den omstændighed, at de nævnte godkendte trossamfund har vielsesbemyndigelse og som sådan fungerer som offentlig forvaltningsmyndighed og skal opfylde samme betingelser som kommunale og folkekirkelige vielsesmyndigheder, betyder, at de som trossamfund kan tvinges til at forestå kirkelig vielse med borgerlig gyldighed af homoseksuelle.

Jeg mener det ikke. Dels er der religionsfriheden, men ikke mindre traditionen for, at staten blander sig helt uden om trossamfundenes virke. Det vil være et usmageligt angreb på religionsfriheden og den lange, lange tradition for kirkelig frihed i Danmark at angribe trossamfundene ved at fratage dem en vielsesbemyndigelse, hvis ikke de teologisk retter ind efter et muligt flertal i Folketinget.

Men også når det drejer sig om folkekirken, er regeringen i øjeblikket ude på tynd is. Det er klart, at folkekirken på grund af sin særlige stilling må tage det sure med det søde. Men det er i strid med alle traditioner, at regeringen i den grad har bragt sig på kollisionskurs med flere biskopper og store dele af den danske folkekirke i øvrigt.

At man i den grad vil eksercere alle trossamfund og folkekirken på plads uden overhovedet at give sig ordentlig tid til så meget som at stille de fundamentale juridiske og teologiske spørgsmål, endsige at svare på spørgsmålene, er aldeles grotesk.

Vi har fået en regering, som er parat til at knægte åndsfriheden og se stort på traditionen om at lade trossamfundene være i fred og ikke tyrannisere folkekirken, bare for at få en letbenet ideologi om lighed tvunget igennem.

Der er slet ingen begrundelse for at jaske denne sag igennem. Og det er forargeligt, at vi har fået en regering, der i den grad lader en letbenet lighedsideologi, der ender i den rene tvang og ulighed, overtrumfe helt grundlæggende kirkelige spørgsmål uden grundige konsultationer med folkekirken og trossamfundene.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.