Biskop: Bliv og arbejd i folkekirken

Der skal kæmpes for at bevare folkekirkens mangfoldighed, mener Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falster Stift

Heldigvis er folkekirken stadig mangfoldig, og dens fællesskab står stærkt mange steder. Men der skal kæmpes for den, mener Steen Skovsgaard.
Heldigvis er folkekirken stadig mangfoldig, og dens fællesskab står stærkt mange steder. Men der skal kæmpes for den, mener Steen Skovsgaard. Foto: Søren Staal.

ET STED i sine erindringer skriver Anna Sofie Seidelin om et besøg fra Afrika, hvor hun skulle fortælle om danske forhold. Da hun præsenterede de besøgende for et alderdomshjem, var der en afrikaner, som undrede sig over et sådant fænomen og spurgte: Hvis du ikke har en gammel i dit hus, hvad ros har du da?. Spørgsmålet klingede i hende længe efter.

Jeg har ofte tænkt på, at spørgsmålet er mindst lige så relevant for en menighed: Hvis I ikke har en gammel, en ung, et barn, en handicappet, en homoseksuel en (og her kan man selv fortsætte listen) i din menighed, hvad ros har I da?.

LÆS OGSÅ: Analyse: Folkekirken skal arbejde solidt med styrelseslov

Mangfoldigheden er ikke Gud, men Gud bor i mangfoldigheden. Det er en velsignelse at være i et fællesskab, hvor ikke alle er ens.

Hans Raun Iversen skriver i Kristeligt Dagblad den 27. juni:

Folkekirken er en mangfoldig kirke, hvor der må udvikles en ledelseskultur, som inddrager mangfoldigheden i stedet for at marginalisere den.

LÆS OGSÅ: Præstemøde præget af bekymring for kirkens fremtid

Heldigvis er folkekirken stadig mangfoldig, og dens fællesskab står stærkt mange steder. Men der skal kæmpes for den. Det gør man ikke ved at melde sig ud af fællesskabet, men ved at blive og lade sin stemme lyde først og fremmest i den fælles lovsang! Lad os håbe på og arbejde for, at denne velsignede mangfoldighed også må afspejles ved det kommende menighedsrådsvalg.