Debatindlægget er skrevet af Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falters Stift
HVOR VAR DET DOG velgørende at læse formanden for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasens, prædiken til gudstjenesten ved Folketingets åbning. Pengene eller livet var budskabet, og prædikenen sluttede med opfordringen: Så vælg da livet!.
LÆS OGSÅ: Politikere: Præstens åbningsprædiken var modig og relevant
Man kan så spørge: Hvorfor vælger vi så ofte pengene også i kirken? Præsteforeningen har for eksempel været med til at indføre den såkaldte resultatløn, så præster, der løser en særlig opgave, nu kan få en økonomisk påskønnelse. Og i det seneste nummer af Landsforeningen af Menighedsråds blad kunne man læse, hvad Signe Bækgaard Hansen, som er konsulent i landsforeningen og underviser i lønforhandling, skrev til menighedsrådene: Lønforhandlingerne skal ses som et ledelsesværktøj, der kan give medarbejderne ekstra grund til at arbejde hen imod de mål, som I har sat for jeres fælles kirke.
Lønnen ses også her som en grund til at gøre en ekstra indsats. Men er det helt rigtigt? Er lønnen nu også den bedste motivation for at gøre en ekstra indsats? Arbejder vi virkelig mere og bedre, jo mere vi får i lønposen? Nej! Det gør vi faktisk ikke.
For mig var det en overraskelse for nylig at læse bogen Drive af Daniel H. Pink med undertitlen: The surprising truth about what motivates us (den overraskende sandhed om, hvad der motiverer os, red.).
Her dokumenteres det overbevisende og provokerende, at penge aldrig kan motivere til at gøre en ekstra indsats. Man har nemlig i stedet med forsøg på både dyr og mennesker fundet ud, af at en belønning for en ekstra indsats rent faktisk i stedet demotiverer! Og det er i særlig grad kreativiteten, som forsvinder.
Jeg talte forleden med én, som er uddannet inden for ledelse og kommunikation, om dette forhold, og hun påstod, at det sådan set er velkendt. De fleste psykologer og andre ved godt, at en pengemæssig belønning for løsning af en opgave ikke er motiverende på længere sigt snarere tværtimod. Det, der motiverer på lang sigt, er ting som indflydelse, anerkendelse og frihed.
Men hvorfor bruger vi så en ineffektiv form for belønning? Hvorfor vælger vi pengene? Det kunne jeg sådan set godt tænke mig at vide.
Hvad giver nemlig mest arbejdsglæde og kalder den største kreativitet frem: den opgave, som er blevet løst tilfredsstillende eller de penge, som jeg fik ud af det? Vi ved det jo godt. Det er pengene eller livet. Så lad os lytte til Præsteforeningens formand og vælge livet!