Dette debatindlæg er skrevet af Kristine Garde, retsteolog og ph.d., Hillerød
SOM LED i en eventuel omdannelse af missionsbevægelsen Church of Love grundlagt af sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh til en evangelisk-luthersk valgmenighed fører Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, en række tjenstlige samtaler med præsten.
Biskoppen skal have afklaret, om Church of Love med dens liturgi for gudstjenester og kirkelige handlinger hviler på et evangelisk-luthersk grundlag, for det er en ufravigelig betingelse for omdannelsen.
LÆS OGSÅ: Indvandrerpræst kræver tro ved dåben
Undersøgelsen indbefatter samtaler med Massoud Fouroozandeh, uanset at han er folkekirkepræst og gentagne gange har erklæret, at han ikke skelner mellem sit virke i folkekirken og som migrantpræst i Church of Love. Det er den samme teologi, han omsætter til en forkyndelse, der er tilpasset henholdsvis folkekirkemenigheden og migrantmenigheden.
En tjenstlig samtale mellem biskop og præst er ikke et teologisk laboratorium, hvor sagens parter i et ligestillet forhold diskuterer et givet teologisk-liturgisk spørgsmål. Præsten kan muligvis have held til at overbevise sin biskop om, at han har bedre argumenter på hånden, men han skal være opmærksom på, at han risikerer, at biskoppen som hans foresatte på et tidspunkt trækker slikkepinden op af skuffen og standser samtalen, fordi den har taget en drejning hen imod en læresag eller disciplinærsag. Det er de alvorlige vilkår for præsten.
AF HENSYN TIL præstens retssikkerhed bør samtalerne omhyggeligt forberedes af biskoppen, der kan indhente sagkyndige responsa, hvis hun ikke mener selv at være fagligt udrustet til at diskutere det specifikke spørgsmål, som hun ønsker at drøfte med præsten.
LÆS OGSÅ: Biskop og indvandrerpræst arbejder intenst på valgmenighed
Samtidig skal hun sikre sig, at præsten også har haft mulighed for at være velforberedt. Et mønstereksempel på sagshåndtering kunne man se i Snedsted-sagen, hvor biskop Søren Lodberg Hvas ud over at udbede sig to redegørelser af Bent Feldbæk Nielsen anmodede ham forud for en samtale at læse og betænke fem vægtige teologiske aktstykker, som biskoppen havde udvalgt.
I Massoud-sagen, hvis akter jeg har set, er den seneste samtale ført mellem biskop og præst uden bisidder og en klar dagsorden. Massoud Fouroozandeh havde dog forinden på biskoppens anmodning indsendt oversigter over liturgien i Church of Love. Derfor forestillede han sig, at samtalen skulle koncentrere sig om dem.
Til hans overraskelse valgte biskoppen i stedet at drøfte forholdet mellem dåb og tro på grundlag af Luthers Store Katekismus, og det udviklede sig til en diskussion om præstens juridiske dåbspligt i nogle hypotetiske situationer. Jeg har kun præstens version, for der foreligger ikke noget samtalereferat, der viser, hvad biskoppen har sagt under den tjenstlige samtale, som skal indgå i grundlaget for hendes afgørelse.
LÆS OGSÅ: Flere præster stiller krav om tro ved dåben
Situationen tyder på, at biskoppen er i færd med at begå en fodfejl, der kan få utilsigtede konsekvenser for en præst, der brænder for det folkekirkelige migrantarbejde.
Tine Lindhardt har tidligere givet Massoud Fouroozandeh en tjenstlig påtale for at have fejlciteret hende i Kristeligt Dagblad, selvom det også af hende underskrevne referat fra mødet viser, at hun ikke kan have udtrykt sig så præcist, som hun erindrer.
Jeg tror nu ikke, at der venter præsten en overhaling, fordi han på ny har ytret sig offentligt om sin personsag. Derimod håber jeg, at biskoppen vil tage ved lære af en pensioneret bispekollega, så den både teologisk og juridisk komplicerede sag kan få en betryggende behandling undervejs til dens uvisse afslutning.