Biskoppen og indvandrerpræsten: En tankevækkende kontrast

Er tiden inde til omvendelsesmission? Ja, mener sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh (th). Nej mener biskop Kjeld Holm
Er tiden inde til omvendelsesmission? Ja, mener sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh (th). Nej mener biskop Kjeld Holm.

Dette debatindlæg er skrevet af Jens Smedegaard Andersen, forhenværende dommer, Hellerup

I Kristeligt Dagblad den 3. januar svarer biskop Kjeld Holm nej, mens sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh siger ja til spørgsmålet, om tiden er til omvendelsesmission i folkekirken.

Biskoppens nej knyttes til hans udsagn om, at ordren i Kristi missionsbefaling er opfyldt med dåben med efterfølgende oplysning om pligten til at fortælle den døbte om dåbens konsekvenser. Biskoppen tilføjer blandt andet, at han ikke anerkender ordet omvendelse, ordet siger ham ikke noget, og han ved ikke, hvordan den skulle finde sted, og den er ikke aktuel i dag.

LÆS OGSÅ: Er tiden inde til omvendelsesmission?

Folkekirkelig mission er ifølge Holm ikke et begreb, jeg bruger. Vi møder kristendommen og andre religioner. Så må ethvert menneske forsøge at finde ud af, hvor man føler, man hører til. Hvis det kan kaldes at missionere, så gør jeg det hver eneste gang, jeg holder foredrag eller står på en prædikestol. Jeg er ikke sat til at bedømme, om jeg har sandheden frem for andre.

Vort forhold til religion er situationsbestemt. I bestemte livssituationer har man behov for at høre evangeliet. Det er ikke en vedvarende livsanskuelse. Den er relations- eller situationsbestemt. Det er bare en lille bitte minoritet, der er dikteret af deres kristentro fra morgen til aften.

Mon ikke langt de fleste læsere håber, at biskoppens udmelding er Kjeld Holms noget uklare og helt personlige og ensidigt intellektuelle opfattelse og ikke udtryk for, hvad folkekirken eller en nævneværdig del af kirkefolket kan tiltræde?

LÆS OGSÅ: Kjeld Holms ord bør medføre proteststorm

Præsten Massoud Fouroozandehs fuldtonede ja til mission er begrundet med, at der er tale om en guddommelig befaling og en kristen pligt Her er tale om kirkens hjerte. Så en kirke uden mission ligner en stor og smuk krop uden hjerte på vej til døden.

Det er denne engagerede præst, som Kjeld Holm sammen med de øvrige biskopper har nægtet adgang til at døbe mennesker, der ønsker det, hvis de samtidig tilkendegiver, at de ikke vil være medlemmer af folkekirken. Hvis den eneste forklaring, som offentligheden har fået oplyst om denne nægtelse, er, at loven anfører, at de, der bliver døbt af præsten, bliver medlemmer af folkekirken, og desuden fastsætter, at en døbt når som helst kan melde sig ud af kirken, så kan loven fortolkes således, at dåben medfører medlemskab, medmindre dette ikke ønskes forudsat, at nødvendige tilgængelige registreringer af dåben finder sted.

Mission til omvendelse er i daglig tale ikke alene passiv oplysning til dem, der melder sig til foredrag og gudstjeneste, om kristendommens teologisk teoretiske indhold. Det drejer sig om aktivt og personligt engageret at gøre det klart for enhver, at det kristne budskab er et tilbud ikke om en livsanskuelse, men om et varigt, holdbart livsgrundlag, der er til rådighed hele tiden, også fra morgen til aften og ikke blot i bestemte livssituationer, og ikke relations- og situationsbestemt, som biskoppen anfører.

Det er et tilbud om deltagelse i et fællesskab i menigheden og oplevelse af den stedsevarende (måske afbrudt af tvivl en gang imellem) værdi for den enkelte blandt andet af løftet i dåben om, at Kristus er hos den enkelte til verdens ende.

Dette personlige engagement i missionen har præsten og rigtig mange af hans kolleger heldigvis, selv om der er noget, der tyder på, at den funktionærmentalitet breder sig, som er uforenelig med det nødvendige engagement. En mentalitet, der passer godt til den borgerlige servicekirke, der trænger sig på til afløsning af oplevelsen af kirken som et trossamfund, en servicekirke, som biskoppens syn på mission i kirken passer godt til.