DET ER EN generel opfattelse, at de danske bladhuse bløder. Sandt er det da også, at oplagsudviklingen for trykte dagblade er negativ med en enkelt undtagelse, men samlet set er forretningerne stabile og i en vis vækst, hvilket fremgår af en netop udsendt oversigt fra nyhedsbrevet MediaWatch.
Størst er JP/Politiken, derefter følger Berlingske Media, Nordjyske Medier, Jysk-Fynske Medier og Sjællandske Medier. Sprogprofessorer kan filosofere over forskellen på media og medier - navnevalget afspejler, at virksomhederne beskæftiger sig med mere end dagblade. Eksempelvis udgiver JP/Politiken 46 ugeaviser i Danmark og 39 i Sverige og rammer dermed 2,1 million husstande. Berlingske var tidligere størst på dette marked og råder efter frasalg over 32 ugeaviser med et samlet oplag på 1,1 million eksemplarer.
En sammentælling viser, at de fem landsdækkende og regionale mediekompagnier i 2014 havde en samlet omsætning på 7418 millioner kroner mod 7234 millioner i 2013. Årsresultaterne steg fra 349,2 millioner kroner i 2013 til 423,7 millioner kroner i 2014. Antallet af medarbejdere voksede fra 5978 til 6138. Nordjyske Medier og Jysk-Fynske Medier har udvidet forretningen ved at købe andre virksomheder, mens Sjællandske Medier har skåret aktiviteterne til. Deres medarbejderstab er reduceret fra 559 i 2013 til 519 i 2014.
For hele branchen er det afgørende, at flere læsere er parate til at betale for nyheder på nettet. Alt for længe forærede medierne indhold væk i den tro, at annoncer ville dække omkostningerne, og det bødes der for i lang tid frem. Fra de private udgivere lyder vedvarende kritik af DR's nyhedsdækning på nettet, der opfattes som unfair udnyttelse af den trykte presses historier.
Avisdrift er baseret på to indtægtskilder, bladsalg og annoncer. Når oplagene falder, rammer det annoncepriserne. Chefredaktør og administrerende direktør Lisbeth Knudsen fra det belgisk ejede Berlingske skrev en foruroligende klumme i søndags om globale teknologigiganter, der forvandler sig til medier, storindsamlere af personfølsomme data og storleverandører af nye annoncemuligheder.
Google, Facebook, Twitter og Amazon ønsker nu ”venskabspagter” med bladudgivere i USA og Europa, der giver dem adgang til at publicere nyheder direkte på Facebooks mobilapp og selv tegne annoncer i forbindelse med indholdet eller lade Facebook gøre det mod en deling af indtægterne, forklarer Lisbeth Knudsen.
Et nyt dilemma: På den ene side vil aviserne gerne have tabte annonceindtægter tilbage, på den anden side vil de blive underkastet kontrol af alt indhold efter giganternes globale etiske standarder. Desuden vil Google og de øvrige ikke udlevere alle de persondata, de høster. Der er heller ingen garanti for, at Facebook med flere ikke ryster samarbejdet af sig, når de er blevet tilstrækkeligt dominerende nyhedsformidlere.
Facebook øgede sin omsætning med 63 procent sidste år, og de fem største - Google, Facebook, kinesiske Baidu, Yahoo! og Microsoft solgte tilsammen annoncer for 472 milliarder kroner, svarende til 68 procent af den globale annonceomsætning. I Danmark har Google sat sig på to ud af de fem milliarder kroner, som annoncemarkedet udgør. Man kan kun støtte Lisbeth Knudsens opfordring til en kulturministeriel analyse af området og en deraf følgende diskussion om mediernes fremtid.
Jacob Ludvigsen, journalist, forfatter og reklamemand, skriver hver anden fredag om trykte medier