JA, mener sognepræst i Tjele og Nr. Vinge Sogne og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Christian Langballe:
Folkekirken bruger syv-otte milliarder kroner om året. Bliver de penge brugt fornuftigt?
Ja, det synes jeg. Det er det korte svar. Men selvfølgelig kan man altid kigge på, om man burde slanke folkekirken lidt. Jeg tror ikke, der bliver brugt penge ud over det, der er givet til det enkelte sogn, men man kunne godt se på, om man kunne køre mere over i frivilligt regi.
Cirka fire milliarder kroner, halvdelen af folkekirkens udgifter, går til løn. Over de seneste 20 år har der været en lønstigning på en milliard kroner. Er det rimeligt?
I de gode gamle dage blev mange ting ordnet ad frivillighedens vej, ikke alt behøver at koste løntimer. Måske har nogle overenskomster været for favorable. Jeg hører ikke til dem, der tager krisebrillerne på, når jeg ser på kirkens fremtidige økonomi, men jeg må konstatere, at der ikke kommer flere penge, snarere færre, så man kan lige så godt vænne sig til at tænke over i højere grad at gøre ting frivilligt. Det gør man allerede.
Hvad er det for nogle ting, man kan gøre frivilligt? Skal man spare kirketjenerens løn og gøre hans arbejde frivilligt?
Nej, det siger jeg ikke. Men hvis man arrangerer et møde i sognet, kan det være frivillige i stedet for graveren eller kirketjeneren, der står for det. På den måde ordner man det uden at fjerne et job.
Bruger sognene så for mange penge?
Nej, det synes jeg ikke som udgangspunkt. Men de enkelte sogn er meget forskellige. Der er stor forskel på, om sognet er funderet i den grundtvigske tradition eller i den indremissionske. Ligesom der er stor forskel på sogne i Vestjylland og bysognene i København og Aarhus.
Så byerne bruger flere penge end landsbyerne?
Jeg vil ikke sige, at de bruger flere penge end andre, men byerne har en tendens til at lave større kulturelle arrangementer. Og det er jo også godt, men man skal også huske på, hvor kerneområderne ligger, nemlig i at forkynde evangeliet.
Det anslås, at kun én procent af sognenes penge går til diakoni, mens tre gange så mange penge går til kulturelle arrangementer. Synes du, det er en rimelig fordeling?
Det er en prioritering, det enkelte sogn må foretage. Diakoni kan være mange ting, det er jo en del af sognets liv, at man tager rundt og kender de socialt udsatte. Men der var en overgang, hvor sognegårdene nærmest skød op som paddehatte, hvor alle skulle have en sognegård. Dér synes jeg, der blev brugt for mange penge. For med sognegårdene skulle der jo også være kirketjenere, det blev til masser af udgifter. Jeg mener godt, man kan være påholdende.
Men hvis der er stor forskel på, hvordan menighedsrådene forvalter pengene, burde man så ikke lave den struktur om?
Jeg vil til enhver tid forsvare folkekirken med næb og kløer! Jeg holder af kirken, som den er nu. Jeg synes, det er en fantastisk frihed, de enkelte sogne har til at disponere over, hvad de vil. Det er dem, som er i nærområdet, der ved, hvordan pengene kan fordeles. Selvom der jo ikke sidder chefer for store banker i menighedsrådene, gør de det fremragende. Men der er for meget, der handler om økonomi. I de 10 år, jeg har siddet i Viborg Domsogn, har vi brugt tre fjerdedele af møderne på økonomi. Det synes jeg er for meget.
Men hvis menighedsrådene bruger penge på dyre sognegårde i stedet for på diakoni, er det så ikke et tegn på, at der er et problem med strukturen?
Problemet er, at hvis du gerne vil have en stram økonomisk styring, må du lave en topstyring med økonomiske mennesker i provstierne, og så styrer de folkekirken i en helt anden retning. Det er op til menighedsrådene selv. Politikerne kan ikke detailstyre, jeg vil ikke engang tænke tanken, at vi skulle styre de enkelte sogne, men jeg vil da mane til påholdenhed. Begynder folkekirken at blive kendt for et for højt pengeforbrug, er det noget skidt.
NEJ, mener cand.scient.pol. og debatredaktør på dagbladet BørsenChristopher Arzrouni:
Bruger folkekirken sine syv-otte milliarder kroner ordentligt?
Nej. Folkekirken burde bruge flere penge på at forkynde det kristne budskab og færre penge på gode møbler og fine materielgårde. Det er en menneskelig ting, at de ting, vi kan se, skal være af en høj kvalitet. Men hvad med de ting, vi ikke kan se? Man burde i stedet hælde en masse penge i god konfirmandundervisning. En konfirmand, der under forberedelserne får en god oplevelse, er et glad medlem af folkekirken, der senere vil dukke op igen med sit barn og sin ægtefælle.
Halvdelen af folkekirkens udgifter går til løn. Er der for mange ansatte i folkekirken?
Der er helt sikkert for mange ansatte i folkekirken. Traditionelt har en af kirkens styrker været at geare sine penge - det er et økonomisk udtryk og betyder, at de penge, man bruger på én medarbejder, går til at organisere en masse frivillige. Man får altså pengenes værdi mange gange tilbage igen. Mit indtryk er, at der stadig er masser af frivillige omkring menighederne, som gør et stort arbejde. Man skal bare blive bedre til at forvalte pengene.
Hvordan mener du, det kan gøres?
Det er et spørgsmål om prioritering: Skal man bruge penge på kirkesangere eller et børnekor? Jeg sætter kryds ved børnekoret. Skal man bruge penge på en kordegn, der skal læse ind- og udgangsbøn? Nej. Skal kordegnen være til stede i kirken for at dele salmebøger ud? Nej. Det handler om, hvilket afkast der er af de penge, folkekirken anvender. Giver det et højt eller lavt afkast? Penge på børnekor er givet rigtig godt ud, dem får man mangefold igen. Penge på konfirmander får man igen. Et møde, hvor man hygger om nogle af de faste medlemmer af menigheden, er ikke penge, man får mangefold igen. Husk: Der er mere glæde i himmerige over én omvendt synder end over 99 allerede frelste.
Så man skal glemme folkekirkens medlemmer og i stedet ud at missionere?
Nej, man skal også passe på de medlemmer, man har, men dem bruger man i forvejen mange penge på. I stedet skal man bruge penge på dem, der skal være en del af en menighed i fremtiden.
Hvem er det så, der er for dårlige til at forvalte pengene?
Det er menighedsrådenes ansvar, men de består af medlemmer, der er dårligt rustet til opgaven. Konkurrencen om at komme ind i menighedsrådene er ikke stor nok, derfor er det heller ikke nødvendigvis sognets fremmeste og dygtigste borgere, der havner der. Menighedsrådene afspejler sjældent de sogne, de virker i.
Mener du så, at den nuværende struktur i folkekirken bør laves om?
Problemet er ikke strukturen, for den er rigtig fin, problemet er, at menighedsrådene ikke fungerer godt nok. Jeg ønsker ikke en kirke, hvor provsten styrer tildelingen af midlerne, selvom det i praksis nogle gange har vist sig at være nødvendigt, fordi der er menighedsråd i provstierne, som ikke er i stand til at løfte opgaven. Problemet er, at menighedsrådene ikke har lederegenskaber, de ved ikke, hvordan man skal hyre og fyre. Nu skyder jeg på menighedsrådene, men det gælder også præsterne. De skal også blive bedre til at lede.
Men præstens opgave er vel hovedsageligt de kirkelige handlinger?
Præsten skal have mere styr på de kompetencer, der ligger uden for det teologiske. Vi skal hoppe lidt tilbage til gamle dage, hvor præsten i højere grad havde ledelsesfunktionen i sognet. En del sogne prøver at professionalisere arbejdet og ansætter en daglig leder, og det er fornuftige skridt, men sognepræsten er også den naturlige leder. Han eller hun er drivkraften i de aktiviteter, der foregår. Man skulle tage at give præsten den klassiske rolle tilbage. Præster er ikke nødvendigvis fødte ledere, men det bør være en ambition, at de bliver det. I udvælgelsesprocessen kan man lægge vægt på, at de både er gode teologer og gode ledere. Jeg taler ikke for, at teologien skal komme i anden række, tværtimod. Kravene til præster må hæves - det er ikke tilstrækkeligt at være en god teolog, man skal også kunne lede. Man skal kunne begge dele.
debat@k.dk