Når en virksomhed skifter ejer, vil denne ofte ønske at ændre strategi, og sådan er det også gået i Pilestræde 34, København K, hvor Berlingske siden 1749 har udgivet trykte aviser.
Et drama som dette vil gøre iagttagere og involverede tilbøjelige til at udpege de gode og de onde; den nye mand for enden af bordet vil som regel blive skurken.
Berlingske var engang et velhavende familieejet bladhus med en bred vifte af udgivelser: Berlingske Tidende, Berlingske Aftenavis, B.T., Billedbladet, Søndags-BT og ugebladet Landet, men efterhånden blev ugebladene frasolgt eller lukket, aftenavisen transformeredes til Weekendavisen, og kapitalgrundlaget svigtede.
En kreds af store danske virksomheder indskød nye midler og indsatte Ole Scherfig som bestyrelsesformand. Han stod for ”den brutale redelighed”, titlen på hans biografi. En egenskab, der måske også kan tillægges den belgiske ejer, Christian Van Thillo.
Erhvervslivets redningskonstruktion varede, indtil et par nyansatte journalister på Berlingske Tidende følte sig kaldet til at beskylde A.P. Møller for værnemageri - ifølge Ole Scherfig med Enhedslistens Frank Aaen som inspirator. Det blev for groft for hr. Mærsk Mc-Kinney Møller, der afhændede sine aktier og sløjfede alle virksomhedens abonnementer.
Næste ejer var den norske fødevarekoncern Orkla, der solgte videre til Mecom, et britisk selskab med ambitioner om at beherske store dele af den nordeuropæiske dagspresse. Men det gik ikke som planlagt. Tynget af gæld afhændede Mecom sine hollandske og danske udgivelser til De Persgroep, der var mest interesseret i de hollandske aviser og formentlig fik Berlingske billigt.
Administrerende direktør og chefredaktør Lisbeth Knudsen havde været vant til at kunne disponere ret frit. Hun købte andre selskaber og søsatte nye. Dermed var Berlingske Media blevet en ganske kompliceret forretning. Da belgierne havde sat sig ind i, hvad de havde købt, og nok så en rodebutik, blev strategien ændret totalt.
Frasalg, lukninger og organisationstilpasning skal sætte fokus på de tre trykte aviser Berlingske, B.T. og Weekendavisen, og det har medført nedlæggelse af 64 redaktionelle og administrative stillinger.
Lisbeth Knudsen og en række direktører og mellemledere er blevet fyret, og de journalistiske tillidsrepræsentanter på B.T. og Berlingske har valgt at forlade deres stillinger.
Omvæltningerne har skabt vrede og medført strejke, så Berlingske ikke udkom forrige mandag. Christian Van Thillo, der ellers har holdt sig nærmest anonymt i baggrunden, valgte forleden at udtale sig til konkurrenten Morgenavisen Jyllands-Posten for at forklare, at han som udgiver af kvalitetsaviser i Belgien ved, hvad han gør.
Firmaet har retningslinjer for antallet af journalister i forhold til oplagstallet, og han lover, at mandskabsreduktionen ikke fører til kvalitetsforringelse. Weekendavisen friholdes af nedskæringerne, den er koncernens guldæg.
Følelserne og frustrationerne er ikke svære at sætte sig ind i, den kølige brutalitet kan tolkes som kynisk og hjerteløs, men den forekommer redelig og vil på længere sigt kunne vise sig at være den nødvendige forandring, der fremtidssikrer Danmarks ældste aviser, som nu atter er i familieeje.
Jacob Ludvigsen er journalist, forfatter og reklamemand. Hver anden fredag skriver han i Kristeligt Dagblad om trykte medier