DER ER FOR MEGET bureaukrati og millimeterstyring i den offentlige sektor, og det spærrer for en bedre produktivitet og en bedre kvalitet. Omtrent sådan lyder en hovedkonklusion fra Produktivitetskommissionen.
Det er åbenlyst, at noget er gået galt i styringen af den offentlige sektor. Det gælder også ældreplejen, hvor der er tendenser til dehumanisering: Plejen ses som en mekanisk ydelse, hvor den menneskelige faktor er væk. Man fokuserer på, hvad der leveres, i stedet for at se på virkningen af det, der gøres.
LÆS OGSÅ:Ældre er usynlige i byen
Ishøj Kommune har for nylig gennemført en spændende undersøgelse, der dokumenterer, at den menneskelige relation mellem borgeren og den ansatte har overordentlig stor betydning. Det giver øget produktivitet, når det er en fast medarbejder, der hjælper den svækkede borger.
Det siger sig selv, at 87-årige fru Hansen ikke behøver forklare hjemmehjælperen Kirsten, hvad der skal ske, for Kirsten er fru Hansens faste hjælper.
Kirsten ved også præcis, hvordan hun skal tale til fru Hansen og om hvad, for hun kender hende. Hun ved også, hvordan hun skal tage om fru Hansen, så det ikke gør ondt. Derudover giver det meningsfuldhed og livsglæde hos både Kirsten og fru Hansen, at de har opbygget en relation.
Flere kommuner har som grundsynspunkt, at det kan ikke være en kommunal opgave at løse problemet med ensomhed. Tilsvarende har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sagt, at det er et fattigt samfund, hvis vi overlader det til hjemmehjælpen at give menneskelig kontakt.
Enig: Selvfølgelig har familien et ansvar, og både familie og frivillige foreninger som Ældre Sagen kan bidrage til at undgå ensomhed. De har også bedre tid end kommunens medarbejdere.
Men jeg står af, når en borgmester citeres for at sige, at medarbejderne skal suse ind og løse deres praktiske opgave hos hjemmehjælpsmodtageren hurtigst muligt og så ud i en fart igen og alle behov for menneskelig kontakt skal dækkes af civilsamfundet. Der er ikke råd til tant og fjas!
Dette ekstreme synspunkt afspejler, synes jeg, et meget mekanisk og fattigt syn på, hvad hjemmehjælpen kan. Det tømmer hjemmehjælpsarbejdet for mening, og det fjerner en helbredende faktor fra ældreplejen.
LÆS OGSÅ:Ældre i udlandet har det sjovere
Når de faktiske forhold i jernindustrien er, at de menneskelige relationer har meget stor betydning for borgernes helbred og tilfredshed, for produktiviteten og for arbejdets meningsfuldhed, bør vi da anerkende dette.
Hvis medarbejder og borger ligefrem kan få et grin sammen, mens arbejdet udføres, er det da ikke noget, der skal gøres suspekt med, at det er civilsamfundets ansvar, det må I ikke.
Lad os stoppe dehumaniseringen og i stedet få anerkendelsen af den menneskelige relation tilbage i synet på ældreplejen.
Michael Teit Nielsen er underdirektør i Ældre Sagen