Byernes ukontrollerede vækst truer vores globale sikkerhed

Store befolkningsgrupper fødes, vokser op og bor i byerne uden nogensinde at have mulighed for at forbedre deres livsvilkår eller at påvirke den by, de bor i, skriver to debattører med opfordring til at udenrigspolitisk udreder Peter Taksøe-Jensen ser på denne store udfordring

Mere end en milliard mennesker i byerne lever i dyb fattigdom i byernes slum. Slummen er blevet en almindelig ramme for børn og unges opvækst. Et forsigtigt bud er, at en milliard børn vokser op i slum i 2030, skriver debattører.
Mere end en milliard mennesker i byerne lever i dyb fattigdom i byernes slum. Slummen er blevet en almindelig ramme for børn og unges opvækst. Et forsigtigt bud er, at en milliard børn vokser op i slum i 2030, skriver debattører. Foto: Torben Huss.

Peter Taksøe-Jensen sidder lige nu med en enestående mulighed for at pege dansk udenrigs- og udviklingspolitik i en ny retning som den person, regeringen har udpeget til at stå for en udredning om dansk udenrigspolitik. Vi foreslår, at han kaster et blik på verdens eksplosivt voksende byer. Det gælder vores alles fremtid og sikkerhed - lokalt, nationalt og globalt.

I dag bor halvdelen af jordens befolkning i byerne. Om få år er det 60 procent. Mere end en milliard mennesker i byerne lever i dyb fattigdom i byernes slum. Slummen er blevet en almindelig ramme for børn og unges opvækst. Et forsigtigt bud er, at en milliard børn vokser op i slum i 2030.

Dhaka, hovedstaden i Bangladesh er verdens hurtigst voksende by med 500.000 nye indbyggere om året. Der bor ni millioner mennesker i Dhakas slumområder. Her mangler noget så basalt som adgang til elektricitet, sundhed, kloakker og veje. Men vigtigst og mest alvorligt: Slummens indbyggere lever i dyb fattigdom og uden indflydelse på eget liv og den by, de bor i. De ekstremt fattige står magtesløse, når de oplever, at fabrikker dagligt lukker deres spildevand direkte ud i slummen og gør hele deres lokalsamfund til giftlossepladser.

Et andet eksempel kunne være Egyptens hovedstad, Kairo. Hundredtusinder af unge fra Kairos slum satte livet på spil under revolutionen i 2011, kæmpede for demokrati og i det hele taget indflydelse og muligheden for et bedre liv. I dag er de atter blevet tavse tilskuere til livet i Kairos rige kvarterer, mens de lever i konstant fare for overgreb fra både politi, sikkerhedsapparatet og selvbestaltede autoriteter.

Pointen med eksemplerne her er, at storbyerne i mange udviklingslande er ved at udvikle sig til parallelsamfund, hvor de rige og de fattige bor klods op ad hinanden kun adskilt af tykke mure, pigtrådshegn og stadigt flere bevæbnede vagter.

Vi ved i dag, at uligheden og manglen på demokrati og indflydelse på den by, man bor i, og i det hele taget ens eget liv, skaber samfund, hvor vold og kriminalitet er den eneste måde at overleve på. Den voksende fattigdom og ulighed skaber kæmpe områder i byerne, der befinder sig uden for statens rækkevide, hvor hverdagen præges af vold, fattigdom og ydmygelse.

Store befolkningsgrupper fødes, vokser op og bor i byerne uden nogensinde at have mulighed for at forbedre deres livsvilkår eller at på-virke den by, de bor i. Det øger risikoen for politisk ustabilitet og usikkerhed, og konsekvenserne mærkes lokalt, nationalt og globalt. Når store grupper i samfundet sættes uden for indflydelse og ghettoficeres - så skaber det vold.

Nyere studier dokumenterer, at volden koncentreres i byer i udviklingslandene. Her findes mordrater, der svarer til, at Region Hovedstaden havde 5300 drab om året. Væsentlige risikofaktorer associeret med vold og konflikt er kendte og om-fatter samfundsstrukturer, der skaber stigende ulig-hed mellem befolknings-grupper.

Det betyder social eksklusion, straffrihed og korruption, kriminelle og voldelige netværk. Og ikke mindst skaber det svage eller illegitime institutioner uden evne eller vilje til at skabe jobmuligheder for unge eller retfærdighed og menneskelig sikkerhed for befolkningerne.

Den udvikling skal vendes. Det gælder både i lande med svage institutioner, der ikke har evnen til at levere menneskelig sikkerhed, og i lande med stærke, men illegitime institutioner, der undertrykker deres befolkninger med tortur og vold. De nye udviklingsmål, som alle verdens lande og deres ledere bakker op om, giver en mulighed for at vende udviklingen og finde løsninger på nogle af de største globale udfordringer.

Det er ikke kun nummer 11 blandt FN's udviklingsmål, som netop handler om at skabe trygge og modstandsdygtige byer med plads til alle. Det er også mål nummer 10 om at reducere uligheden, ikke bare lande imellem, men også blandt borgerne i det enkelte land. Og mål nummer 16, der handler om at udvikle ansvarlige retsstater, som giver tryghed og mulighed for indflydelse til den enkelte borger. Også i de mest udsatte områder. For at komme i mål inden 2030 er der brug for en massiv indsats for at sætte gang i en positiv udvikling i de vildtvoksende byer.

Ved at fokusere på byerne har vi mulighed for at udvikle lokale løsninger på store globale udfordringer, deriblandt klima, ungdomsarbejdsløshed, vold og migration.

I Danmark er vi eksperter i at udvikle bæredygtige byer med plads og indflydelse til alle. Hvis dansk udviklingsbistand skal fremtids-sikres, er det byerne, vi skal fokusere på. Det er på tide, vi deler denne ekspertise med verdens fattige og målretter en væsentlig del af bistanden til udvikling af sikre, bære-dygtige og demokratiske byer.

Så over for Peter Taksøe-Jensen vil vi påpege, at vi håber på, at rettighedsbaseret bæredygtig udvikling i verdens byer bliver en central del af en ny dansk udviklingspolitik. Med det fokus kan Danmark bidrage til at finde løsninger på nogle af verdens største problemer.

Det gælder en mere retfærdig og sikker verden for alle. Og hvis Peter Taksøe-Jensen samtidig kan skabe platformen for dansk eksport på urban knowhow, er det vel ikke så ringe endda.

Steffen Jensen er seniorforsker ved Dignity, Dansk Institut mod Tortur, og professor ved Aalborg Universitet

Morten Lynge Madsen er urban policy manager ved Plan Danmark