Jeg inviterer dig til en drøm, som er forbundet med en opfordring: Udforsk det, der er værdifuldt for dig, og som kan tydeliggøres i dit samspil og dine samtaler med andre. Ståsteder som blandt andet det gode, værdigheden eller ansvaret, som professor Svend Brinkmann omtaler i sin nye bog, skal gøres levende og nærværende.
Som mit bidrag til debatten ønsker jeg at beskrive en vej til at finde egne ståsteder: gennem opbygning af en samskabende og værdiorienteret dialogkultur, hvor du ikke udelukkende kommunikerer via sms, blogs og indlæg i de sociale medier, men er nærværende og stiller dig til rådighed for den anden.
Alt for meget i vores daglige liv kan betegnes som et præstationskapløb, hvor vi mennesker i stigende grad føler os isoleret fra hinanden i håndteringen af de krav, der stilles. I de sociale medier piskes vi til at fremstille os som en succes. Vi tør ikke åbne os i frygt for at udvise svaghed. Der er ingen ”likes”, når du beklager dig eller fremstår som en fiasko.
Den tysk-koreanske filosof Byung-Chul Han taler om den smarte magt, som påvirker psyken uden at disciplinere eller udøve tvang. ”Like”-knappen er magtens signum. Vi bliver til præstationssubjekter, der presses i troen på, at vi kan klare endnu mere. Dette kapløb om præstation og positiv selviscenesættelse fremmes yderligere af en neoliberalistisk doktrin, som i sidste ende fører til stigende økonomisk og social ulighed.
Konkurrencen mellem fx sygehuse, skoler og diverse servicetilbud, ranglister over den bedste og dårligste institution og et permanent fokus på effektivisering gennemsyrer samfundet og alle organisationer. Med mottoer som ”mest sundhed for pengene”, ”fra forskning til faktura” eller ”effektivitet og læring” ødelægges det dybe engagement hos mange fagpersoner, især i det offentlige, fordi de føler sig som hjul i et større maskineri, hvor der ikke længere er tid til menneskelig varme, nærvær og omsorg.
Gennem de seneste 5-10 år har jeg sporet en stigende interesse for eksistentielle spørgsmål – muligvis som reaktion på det beskrevne. For Kierkegaard er det at vælge sig selv menneskets store opgave og basis for udvikling af en livsanskuelse – ”ståsteder” i Brinkmanns sprog. At vælge sig selv beriger os som mennesker og gør for alvor livet værd at leve. Det at vælge styrkes i en frugtbar samtale med en anden. Der, hvor livet fordrer din stillingtagen og afklaring i forhold til svære beslutninger, er den gode samtalepartner en hjælp ind til dig selv.
Drømmen, jeg taler om, handler om medmenneskelighed. Som dialogfilosoffer har tydeliggjort, finder du adgang til dig selv gennem ”den anden”. Martin Buber sagde: ”Mennesket bliver igennem du til jeg.”
Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby har skabt ordet heteroenticitet, som betyder at være hos sig selv gennem den anden. Det er, når vi taler sammen på en forpligtende måde, hvor vi stræber efter at forstå og støtte den anden, at vi møder os selv. Ståsteder findes i det mellemmenneskelige, hvor selve mødets kvalitet bliver det afgørende for at kunne møde sig selv og den anden. At finde ståsteder kan blive til et projekt af gensidighed i samtalen. For at blive lidt mere konkret end Brinkmann fremlægger jeg en skitse som guide til frugtbare dialoger, hvor du stræber efter at udforme dit etiske grundfæste, hvor du vælger dig selv og etablerer en livsanskuelse i Kierkegaards forstand.
De følgende tre temaer, som i selve samtalen er vævet ind i hinanden, er grundlag for det mellemmenneskelige nærvær og den måde, du kan blive støtteperson for andre på:
Det første tema er at skabe mening og betydning gennem dialogen som grundlag for forståelse og sammenhængskraft i enhver kommunikations- og refleksionsproces, både for den andens egenrefleksion og for dig som støtteperson. Viktor E. Frankl, professor i neurologi og psykiatri, fremhævede betydningen af meningsskabelse gennem egne oplevelser som fange i flere tyske koncentrationslejre. I årene efter sin internering skrev han om det at skabe mening som grundlag for sin livsvilje og menneskets mest centrale opgave. Meningsskabelse gør mennesket levedygtigt og er et grundvilkår for den enkelte og for sociale fællesskaber – en basis for at finde ståsted og forankring i bestemte situationer og i livet generelt. At søge mening i samtalen med andre anser jeg som en grundpæl for enhver form for frugtbar dialog.
Det andet tema er værdier som centralt fundament for personens og de sociale fællesskabers ageren. Værdier kommer frem, når vi fordyber os i det meningsfulde og det mest betydningsfulde i vores liv. Værdier fremstår særligt tydelige i konflikt- og erkendte dilemmasituationer.
Når du undersøger værdier eller centrale begreber, gør du dig beredt til at kunne handle med en indre overbevisning. Værdier er et holdepunkt for vores identitet og bindeled mellem vores etiske overbevisninger og handlinger. Værdier er fundament for din handlekraft og bidrager således til at give dig en fornemmelse for eksistentiel sikkerhed og forankring i situationen.
Det nye fokus på værdidrevne processer stammer fra en voksende erkendelse af, at livet og arbejdet i det globaliserede samfund stiller krav til en dybere forankring hos den enkelte for således at kunne bevare et blik for og en forbindelse til det personlige og socialt betydningsfulde. Organisationer skal ligeledes i stigende grad leve op til et værdisæt, der ikke bare er beskrevet på organisationens internetside eller indgangsportal, men som skal udfoldes og leves i organisationen gennem dens ledere og medarbejdere.
Det tredje tema er det narrative – fortællingens kraft – som er menneskets måde at udfolde mening og udtrykke centrale værdier på.
Gennem historien har mennesker fortalt historier til hinanden for at dele vigtige begivenheder, sorger og glæder. Fortællinger er med til at skabe kulturer, transformere dem og videreføre traditioner til kommende generationer. For den enkelte danner fortællingen basis for at skabe og forme sig selv.
I en hyperkompleks verden, hvor store fortællinger har mistet deres identifikations- eller legitimationskraft, får fortællingens kraft ny betydning. Som del af og medfortæller i dialogen kan du være en hjælp og støttepartner for en person, der ønsker at kunne takle sin livssituation og særlige udfordringer på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Det er gennem fortællingen, vi skaber mening og tydeliggør vores ståsteder. Det er gennem fortællingen, værdier udfolder sig og bliver koblet til hverdagssituationer.
Disse tre basistemaer skal forstås som en afgørende rettesnor for at kunne udforme samtaler, der kan være basis for at finde fodfæste og egne ståsteder.
Med denne anbefaling vil jeg sende dig ud i det virkelige liv for at gøre dine egne erfaringer i kunsten at dvæle i dialogen. Ved at tale nysgerrigt sammen om noget væsentligt, ved at spørge for at blive klogere og ved dvæle i dialogen åbner der sig nye muligheder for en grundlæggende forståelse af dig og den anden. Dialogen er ikke et quickfix , men en bæredygtig samtale, hvor du hjælper den anden med at finde ståsted – og samtidig dig selv med at finde dit.
”In true dialogue both sides are willing to change. ” (I ægte dialog er begge parter villige til forandring), som den buddhistiske filosof Thich Nhat Hanh udtrykker det.
Reinhard Stelter er professor i coachingpsykologi ved Københavns Universitet.