”Som bitter medicin en sund satire jo er, som en kirurgisk kniv, der heler, når den skærer,” fastslog Ludvig Holberg i 1722. Et kløgtigt apropos til den verserende jubilæumsfejde om de unævnelige satiretegninger, som i ti år har delt vandene og landene.
Torsdag den 8. oktober er det 175 år siden, at forfatteren M.A. Goldschmidt (1819-1887) søsatte ugebladet Corsaren, som fra 1840 og seks år frem var den frækkeste og mest omtalte forkæmper for den ytringsfrihed, som Christian VIII undertrykte, bistået af den berygtede censor Reiersen, politi og domstole.
Klimaet i årene op til Grundlovens vedtagelse i 1849 var giftigt: Systemkritikeren dr. J.J. Dampe sad på nittende år som fange på Christiansø som straf for kravet om en fri forfatning.
Som 18-årig oprettede Goldschmidt Nestved Ugeblad, efter et par år solgte han det for 200 rigsdaler - startkapitalen til den satiriske avis i A4-format på otte sider, illustreret med træsnit.
At sprede satire på tryk og opmuntre folk til at læse mellem linjerne var risikabelt. Goldschmidt lod en tidligere urtekræmmersvend og en forarmet sømand optræde som ansvarshavende stråmænd for selv at undgå indespærring.
I 1843 lykkedes det dog myndighederne at få ham idømt 24 dages fængsel på vand og brød, en bøde på 20 rigsdaler samt livsvarig censur.
Corsaren blev en succes med 3.000 eksemplarer om ugen. Det halve København, herunder den nervøse konge, kastede sig hver fredag over tryksagen for at se, hvad redaktionen nu havde fundet på. ”Der forevises i denne tid en sjælden torsk, som har en naturlig krone på hovedet. Naturkyndige folk vil vide, at det ikke er så stor en sjældenhed.”
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab genudgav de seks væsentlige årgange i 1977-79, mange af artiklerne kan stadig nydes for den sproglige finesse. Professor Elias Bredsdorff skrev i 1941 en bog om Corsaren, der kunne opfattes som et raffineret angreb på censuren under Besættelsen. I 1962 udkom en revideret udgave med en udførlig redegørelse for striden mellem Corsaren og Søren Kierkegaard, som jo er et helt forskningsfelt i sig selv. Goldschmidt blev så træt af polemikken, at han den 2. oktober 1846 afhændede bladet for at dyrke sit forfatterskab. Det mistede hurtigt glansen og gik ind nogle år senere. Journalisten Nils Ufer genopfandt Corsaren i 1974, men nu var der ingen censur at udfordre.
I Allégade på Frederiksberg står buster af forfattere med tilknytning til bydelen, herunder Goldschmidt. Men ingen har inviteret til kransenedlæggelse og kransekage på torsdag, skønt det brændende spørgsmål om satirens formål og rettigheder nærmest overskygger den faktiske mængde af aktuel satire.
Jacob Ludvigsen er journalist, forfatter og reklamemand. Hver anden fredag skriver han om trykte medier.