Danmark er en evangelisk-luthersk velfærdsstat

Set udefra, det vil sige set fra muslimske indvandrere, er Danmark kristent, uanset hvad danskerne ellers siger og mener, skriver Hans Hauge

Fra reformationen til Grundloven var evangelisk-luthersk kristendom en statsreligion, som man skulle tilhøre. Den var sammenhængskraften i det dansk-norske imperium, skriver Hans Hauge
Fra reformationen til Grundloven var evangelisk-luthersk kristendom en statsreligion, som man skulle tilhøre. Den var sammenhængskraften i det dansk-norske imperium, skriver Hans Hauge.

Det særligt kristne ved dansk kultur er i første omgang det evangelisk-lutherske eller mere generelt det protestantiske. I al fald før i tiden fik stater deres særkende ved at være protestantiske. Således var Sverige den protestantiske Gudsstat, og England definerede også sig selv som protestantisk i modsætning til især Spanien. Fra reformationen til Grundloven var evangelisk-luthersk kristendom en statsreligion, som man skulle tilhøre. Den var sammenhængskraften i det dansk-norske imperium, men var ikke i moderne forstand en "kultur". Kulturbegrebet stammer fra midten af det 19. århundrede. I begyndelsen skulle "kultur" erstatte religion som integrationsmiddel.

Det evangelisk-lutherske har gjort, at forholdet mellem stat og kirke er så tæt i Danmark. Det har også været med til at udforme den nordiske udgave af velfærdsstaten, der er, hvad man kalder, universalistisk. Det vil sige, at man får uden at have gjort sig fortjent til det. Evangelisk-luthersk kristendom var også kernen i skolens religionsundervisning indtil 1975. Så længe folkekirken er evangelisk-luthersk, vil staten ifølge Grundloven understøtte den. Det skal også med, at det kristne i Danmark ikke kun repræsenteres af den officielle kirke, men at der findes en mangfoldighed af aktive, kristne menigheder, der også er dele af dansk kultur, skønt de som regel ignoreres af det officielle Danmark: baptister, metodister, adventister, mormoner osv.

Er Danmark en kristen nation? Her må man først skelne mellem nation, stat og samfund. Staten er kristen på grund af Grundlovens paragraf fire. Vi har ikke en neutral stat som den franske eller amerikanske. Samfundet er kristent i den grad, hvor det offentlige liv reguleres efter den kristne kalender. Vor tidsregning er kristen. Vores lukkelov er delvis kristen, men det er under kraftig ændring. Skolerne holder dog endnu jul, påske, pinse osv., men det er efter alt at dømme også under afvikling. Den dag lukkeloven er afskaffet, er samfundet afkristnet, og det vil sige, at staten dermed ikke længere opretholder det kristne ved tvang i samfundet. Dermed privatiseres religionen, men markedet markerer stadigvæk de kirkelige begivenheder.

Nationen er ikke kristen, men kirken indgår som en del af det nationale eller kulturelle. Når omkring 83 procent (og tallet falder) er medlemmer af folkekirken, kan det ses som et tegn på, at nationen er kristen i kulturel forstand. Dåb, konfirmation, kirkeligt bryllup og kristen begravelse er derfor dels kristne og dels kulturelle handlinger, hvor det ikke er muligt at skelne. I det øjeblik kun et mindretal bliver døbt – som på Nørrebro – ophører nationen med at være kristen. Der er derfor i Danmark ikke-kristne nationer, og disse er ofte muslimske.

Hvis religion og kultur ikke kan adskilles, da har ethvert land en religiøs identitet. Der har muligvis aldrig eksisteret en kultur helt uden religion. Men der er flere lande især i Europa, hvor religionen er trængt så meget i baggrunden, at man må betegne dem som ny-hedenske: det gælder Tyskland og Tjekkiet. EU forsøger også at få en identitet, der negativt baserer sig på, at EU er ikke-religiøst eller verdsligt. Om det vil lykkes at skabe et verdsligt Europa omgivet af religiøse kulturer som den islamiske, den afrikanske og den amerikanske er ikke til at sige.

At tale om Danmark som et kristent land er noget andet end at sige, at det er et kristent land. Set udefra, dvs. set fra muslimske indvandrere, er Danmark kristent, uanset hvad danskerne ellers siger og mener. Indvandringen har dermed bidraget til at styrke den kristne identitet og dermed den religiøse komponent i dansk kultur.

Hans Hauge er lektor i engelsk på Århus Universitet og forfatter

Indlægget har været bragt på www.religion.dk

@-Rubr.13.www:www

Hvad er det særligt kristne ved dansk kultur? Giver det overhovedet menig at tale om Danmark som et kristent land? Hvordan opleves "kristne Danmark" af indbyggere med en anden tro? Læs indlæg på www.religion.dk fra bl.a. Karsten Nissen, Ricardt Riis, Tim Jensen, Aminah Tønnsen, Bent Lexner, Merete Boe Nielsen, Ole Birch, Søren Krarup og Hans Hauge