Danmark er et kristent land, men har vi fået en kristen regering?

Vil regeringens kommentar i regeringsgrundlaget om, at Danmark er et kristent land, medføre, at kristne læresætninger bruges som målestok for al lovgivnings konsekvens for hvert enkelt menneske her i landet? Eller er det kun en symbolsk tilkendegivelse uden konsekvenser, spørger Kirsten Grosen. Foto: Scanpix

Jeg er medlem af folkekirken og overbevist kristen og samtidig demokrat og imod vold i enhver henseende. Derfor anfægter det mig, at mit land skulle involveres i en angrebskrig i Irak besluttet af partier, som nu er ved magten igen

Når den nuværende regering i sit regeringsgrundlag har skrevet, at Danmark er et kristent land, betyder det så, at vi kan forudsætte, at vi har fået en kristen regering? Og hvad vil det i så fald medføre?

Vil det medføre, at vi kan regne med, at kristne læresætninger bruges som målestok for al lovgivnings konsekvens for hvert enkelt menneske her i landet? Eller er det kun en symbolsk tilkendegivelse uden konsekvenser?

Denne problemstilling har jeg ikke hidtil læst eller hørt diskuteret i medierne. Jeg håber, at andre vil komme med synspunkter, der kan medvirke til at afklare disse spørgsmål.

Jeg er medlem af folkekirken og overbevist kristen. Samtidig er jeg demokrat og imod vold i enhver henseende, bortset fra at det kan være nødvendigt som forsvar.

Derfor har det hele tiden anfægtet mig, at mit land skulle involveres i en angrebskrig i Irak. For 11 år siden (den 12. maj 2004) skrev jeg et indlæg i denne avis, hvori jeg kritiserede, at Anders Fogh Rasmussen (V) brugte vores manglende militære modstand mod Tyskland den 9. april 1940 som begrundelse for, at han ville ”genoprette Danmarks tabte ære” ved at lade Danmark deltage i USA's angrebskrig mod Irak - uden om FN.

I indlægget skrev jeg blandt andet: ”Kan statsministeren i dag være sikker på, hvordan krigen mod Irak vil ende? Og kan han forudse, hvordan Danmarks deltagelse vil blive bedømt om 60 år?”.

Så lang tid gik der ikke inden bedømmelsen. I 2013, 10 år efter krigens start, var der i medierne megen kritik af Irak-krigen. Kritikken er ikke blevet mindre, efter at det viser sig, at den opløsning af Iraks samfundsstruktur, som USA var skyldig i, nu har konsekvenser for hele Mellemøstens manglende evne til at yde tilstrækkelig modstand mod IS' grusomme fremfærd.

Det var den daværende VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti, der med et lille flertal besluttede at gå ind i Irak.

Nu er de samme partier ved magten igen og har besluttet at nedlægge den kommission, der blev oprettandet af den afgående regering med det formål at undersøge hele baggrunden for beslutningen om at deltage i Irak-krigen med videre.

Og det sker, netop som kommissionen har gennemgået alt baggrundsmateriale og er parat til at afhøre de relevante personer. Hvad er de ansvarlige partier bange for?

Det undrer mig, at stifteren af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, som tidligere radikal og formentlig dengang modstander af krigen, kan støtte regeringen på dette punkt. Heldigvis prøver Mette Bock (LA) nu at bøde på det.

Kirsten Grosen, Stenleddet 29, Roskilde