Danmark er et u-land, når det gælder handicapforståelse

I Danmark betragtes mennesker med handicap som en udgift og en besværlig størrelse, som man er nødsaget til at tage visse hensyn til. Den ekskluderende indstilling skal ændres, skriver regionsrådsmedlem Torben Kjær, som selv er handicappet

I Danmark betragtes mennesker med handicap som en udgift og en besværlig størrelse, som man er nødsaget til at tage visse hensyn til. Den ekskluderende indstilling skal ændres, mener Enhedslistens regionsrådsmedlem Torben Kjær. Modelfoto
I Danmark betragtes mennesker med handicap som en udgift og en besværlig størrelse, som man er nødsaget til at tage visse hensyn til. Den ekskluderende indstilling skal ændres, mener Enhedslistens regionsrådsmedlem Torben Kjær. Modelfoto. Foto: Richard Clark.

I Kristeligt Dagblad omtaltes den 4. april en rapport, ifølge hvilken mennesker med handicap skulle foretrække at være sammen med ligesindede, og det forlyder, at vi ikke nødvendigvis skal inkluderes. Der er næppe tvivl om, at der er svaret sådan, men det er en ekskluderende og farlig konklusion.

En del mennesker, også med alvorlige handicap – mig selv inklusive – er enten på det ordinære arbejdsmarked og/eller deltager aktivt i samfundslivet og omgås mere mennesker uden end med handicap. Netop fordi der er en stor værdi i at være en del af det ordinære samfund, hvis man får muligheden for det og er stærk nok til at tage udfordringerne op.

Det er ikke et valg mellem to lige muligheder, når mennesker med handicap foretrækker at være sammen med ligesindede. Der er mere tale om, at samfundet er så ekskluderende, giver så få muligheder og har så lidt viden og opmærksomhed på handicapforhold, at man netop skal være stærk for at insistere på at være en ligeværdig del af samfundslivet.

For mange vil det være et valg af ikke ustandseligt at blive mødt af uvidenhed og fordomme, af det, der ikke giver for mange knubs, hvor man kan slappe af. Sammenligningen med indvandrergrupper, der bosætter sig i områder og bebyggelser blandt sine egne, er næppe helt ved siden af.

Problemet er, at Danmark er et uland, når det gælder handicapforståelse. Når et nyligt indviet patienthotels handicapværelser er indrettet, så mange kørestolsbrugere ikke selv kan åbne døren fra værelset og ikke kan tilkalde elevatoren. Når blinde ofte ikke kan læse digital post med sin talesyntese på pc’en.

Da jeg var i Skotland, tilbød receptionisten mig som det mest naturlige sin albue, forklarede logistikken undervejs til værelset, og i hjørnet af nøglekortet var der et lille hak, så jeg som blind også vidste, hvordan kortet skulle vende. Det har jeg aldrig oplevet på et dansk hotel, og følelsen af at være velkommen og ventet som de andre gæster, overraskede selv mig, der ellers ikke holder mig tilbage.

I Danmark betragtes mennesker med handicap som en udgift og en besværlig størrelse, som man er nødsaget til at tage visse hensyn til. Den ekskluderende indstilling skal ændres.

Torben Kjær, medlem af Hovedstadens Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsudvalg for Enhedslisten, Frederiksværksgade 49, Hillerød