Danmark har brug for flere eksperter i religion - ikke flere præster

Optaget på de to teologistudier har været stigende de seneste fem år, mens optaget på de tre studier i religionsvidenskab er faldet i samme periode. Det er problematisk, for Danmark har brug for flere mennesker, der forstår sig på religion

Det er ikke flere præster, Danmark har brug for, mener debattør.
Det er ikke flere præster, Danmark har brug for, mener debattør. Foto: Prazis - Fotolia.

Under overskriften ”Teologistudierne sætter rekord” bragte Kristeligt Dagblad den 30. juli historien om, at de to teologiske fakulteter i Danmark slog rekord i år i forhold til både antal ansøgere og optagne.

København havde en fremgang af optagne på syv procent i forhold til 2015, og Aarhus optog hele 16 procent flere og har dermed det højeste antal nye teologistuderende i 10 år.

Optaget på de to teologistudier har samlet været stigende de seneste fem år, mens optaget på de tre studier i religionsvidenskab er faldet i samme periode, og teologi er i dag større end religionsvidenskab.

Med i alt 215 optagne teologistuderende og 178 studerende i religionsvidenskab er der altså i år 20 procent flere nye studerende med fokus på evangelisk-luthersk teologi, end der er studerende i hele menneskehedens mindst 40.000-årige religiøse historie samt alle andre religioner tilsammen.

Derudover kommer forskellen på formålet og metoderne på de to studier. Teologistudiet er i realiteten en præsteuddannelse, og over 90 procent af de teologiske kandidater arbejder da også som præster, jævnfør Kirkeministeriets betænkning om uddannelse og efteruddannelse af præster fra 2008, og heraf langt de fleste som præster i folkekirken.

Fremgangen i teologistudierne sker, selvom andelen af danskere, der er medlem af folkekirken, falder år efter år, fra over 89 procent i 1990 til godt 76 procent i dag.

Til sammenligning er religionsvidenskab studiet af menneskers religiøse forestillinger og handlinger mere bredt. Studiet favner både religionshistorie og religionssociologi, og det behandler også religion som en væsentlig del af de samfundsmæssige og kulturelle forhold.

Religion fylder meget – og i disse år måske endda mere og mere – i den offentlige debat og i formuleringen af politik. Det gælder i det nære som maden i daginstitutioner, tørklæder på arbejdspladsen og kristendomsundervisning i folkeskolen, og til det store og principielle som ytringsfrihed og menneskerettigheder, sekularisering af samfundet, kampen mod terror og så videre.

Vi har i Danmark brug for flere eksperter, der forstår sig grundlæggende på menneskers religiøse forestillinger, også i et sociologisk og historisk perspektiv. Nogen der ved noget om lighederne og forskelle religioner imellem, og som kan hjælpe os med at navigere i de internationale konflikter, som religion i stigende grad er en del af.

Ikke flere præster til en svindende folkekirke.

Thomas Bjørnestad Platz er konsulent og cand.scient.pol.

Vi har brug for nogen, der ved noget om lighederne og forskelle religioner imellem, og som kan hjælpe os med at navigere i de internationale konflikter, som religion i stigende grad er en del af. Ikke flere præster til en svindende folkekirke, skriver Thomas Bjørnestad. Arkivfoto.
Vi har brug for nogen, der ved noget om lighederne og forskelle religioner imellem, og som kan hjælpe os med at navigere i de internationale konflikter, som religion i stigende grad er en del af. Ikke flere præster til en svindende folkekirke, skriver Thomas Bjørnestad. Arkivfoto. Foto: Kasper Palsnov