Danmark har brug for medmenneskelige værdier

Gennem året har aggressiviteten i omtalen af de etniske borgere og flygtninge været midlet til at stramme skruetvingen. Lad os være ærlige: 2015 har været et forfærdeligt år, skriver Leif Randeris fra Indvandrerrådgivningen

Et meget stort antal danskere lever i stagnation og frygt for forandringer. Selv såkaldte sociale partier har anerkendt dette og bevæger sig nu i den støjbergske retning i håb om stadig at få lov til at repræsentere det danske folk i Folketinget. Men kritik af Inger Støjberg er irrelevant. Inger Støjberg er kun et strategisk værktøj i Venstres politik og er et udtryk for en strømning i samfundet.
Et meget stort antal danskere lever i stagnation og frygt for forandringer. Selv såkaldte sociale partier har anerkendt dette og bevæger sig nu i den støjbergske retning i håb om stadig at få lov til at repræsentere det danske folk i Folketinget. Men kritik af Inger Støjberg er irrelevant. Inger Støjberg er kun et strategisk værktøj i Venstres politik og er et udtryk for en strømning i samfundet. . Foto: Henning Bagger.

Hvert år på denne tid, når solen netop har stået lavest på himlen, og de mørke nætter igen bliver kortere for hver dag, bliver der gjort status. Således bliver vi i stand til at sætte os nye mål for det kommende år.

Men for en del mennesker kan 2015 sagtens have været året, hvor mørket for hver dag blev mørkere, og troen på, at solen nogensinde ville hæve sig igen, svandt.

Udlændingepolitikken har i det forgangne år taget form som en skruetvinge med det formål at gøre mulighederne mere trange for etniske minoriteter og flygtninge i Danmark.

Gennem året har aggressiviteten i omtalen af de etniske borgere og flygtninge været midlet til at stramme skruetvingen. Lad os være ærlige. 2015 har været et forfærdeligt år.

I Indvandrerrådgivningen beskæftiger vi os primært med at rådgive mennesker, som af den ene eller den anden grund kommer til Danmark, og derigennem får vi et dybdegående indblik i de danske værdier, som giver sig til udtryk i mødet med ”de fremmede”.

Mange kritiserer udlændingeminister Inger Støjberg (V) og den borgerlige regering for at være inhumane og lave symbolpolitiske indgreb, der ligesom Socialdemokraterne forsøger at gøre det sværere for Dansk Folkeparti at markere sig på udlændingeområdet.

Et meget stort antal danskere lever i stagnation og frygt for forandringer. Selv såkaldte sociale partier har anerkendt dette og bevæger sig nu i den støjbergske retning i håb om stadig at få lov til at repræsentere det danske folk i Folketinget. Men kritik af Inger Støjberg er irrelevant. Inger Støjberg er kun et strategisk værktøj i Venstres politik og er et udtryk for en strømning i samfundet.

I Indvandrerrådgivningen spørger vi os selv dagligt, hvad det er, som er galt. Hvorfor er der tilsyneladende opbakning til Venstres synspunkter, og hvis der skulle være modstand imod det, hvorfor fylder det så ikke mere i medierne? Og hvorfor bliver der ikke gjort noget ved det?

Svaret er enkelt. Venstrefløjen inklusive Socialdemokraterne har ikke kunnet udvikle og udføre deres værdier konsekvent. De mennesker, som mente, det var nødvendigt at kæmpe en kamp for et menneskeligt og kreativt Danmark, og som prøvede at lave et oprør i 1970'erne, har ikke kunnet videreføre værdierne i samfundet og har nok heller ikke været klar over, hvad det egentlig var, de ville, da vi i dag er et samfund, som primært lader sig definere på vores fremmedangst og overforbrug.

Der er brug for en debat om værdier, medmenneskelige værdier, og der er brug for en debat om, hvordan vi indretter vores samfund helt anderledes end, som det ser ud i dag. Partiet Alternativet prøver, men er nok også for optaget af mediernes opmærksomhed og den konsensussøgende tilgang til politik og har endnu ikke forstået, at man ikke kommer langt i politik, hvis man ikke tør råbe højt imod magthaverne og regeringen. Det gør Enhedslisten, men bidrager dog aldrig med nogle nye gode idéer til, hvordan vi så kommer fremad.

I Indvandrerrådgivningen efterspørger vi bud på nye danske værdier i det nye år, og vi vil fortsat bestræbe os på at hjælpe mennesker, som kommer til Danmark og har brug for støtte til at komme videre med deres liv.

Sagsbehandlingen skal gå meget hurtigere, den skal effektiviseres, så det bliver nemmere at ansøge og nemmere at få svar på sin ansøgning. Bureaukrati og doven sagsbehandling burde ikke være endnu en blokering for et liv, hvor man kan blive forenet som familie i nogenlunde tryghed. Det mindste, vort land kan gøre, er at give dem vished hurtigt, så de kan søge nye muligheder og løsninger på deres situation.

Vi må erkende, at vi lever i et land, der besegler de etniske borgeres og flygtninges skæbner. Men hvor går grænsen for, hvad vi vil tillade over for os selv? Der må vel være en grænse for, hvor skændigt vi kan tillade os at behandle de etniske medborgere og flygtninge uden selv at blive medskyldige.

Med håbet om, at den danske tolerance vil følge solens bane højere og højere på himlen for til sidst at skinne, så vi atter kan være stolte i Danmark, vil jeg ønske alle etniske borgere og flygtninge i dette land et godt og bedre nytår.

Leif Randeris, kontorleder i Indvandrerrådgivningen,Silkeborgvej 229, Åbyhøj