Er professorer afskåret fra dansk folkelighed?

At to professorer så åbenlyst siger nej til at kalde Danmark for et kristent land, undrer Vagn Simonsen, som mener, at kristendommen er en del af de danske traditioner

Kristendommen har siden Reformationen i 1500-tallet været et vigtigt grundlag i dansk kulturliv, skriver debattør, som kritiserer professorer, som siger nej til, at Danmark er et kristent land. Kirken på billedet ligger i landsbyen Annisse. Arkiv
Kristendommen har siden Reformationen i 1500-tallet været et vigtigt grundlag i dansk kulturliv, skriver debattør, som kritiserer professorer, som siger nej til, at Danmark er et kristent land. Kirken på billedet ligger i landsbyen Annisse. Arkiv. Foto: Torben Huss.

Et regeringsinspireret spørgsmål om, hvorvidt man kan hævde, at ”Danmark er et kristent land”, blev forleden stillet af Kristeligt Dagblad til otte forholdsvis kendte, modne personer.

Blandt dem var der tre, der stemte nej, og de to af dem bar som de eneste blandt de adspurgte titlen ”professor”. Altså akademikere på et højt uddannelsestrin, og deres negative mening om et af den nye regerings såkaldte grundsynspunkter, ”et kristent Danmark”, kan i høj grad undre mig.

For de må da kende lidt til danmarkshistorien og vide, at kristendommen siden Reformationen i 1500-tallet har været et vigtigt grundlag i dansk kulturliv. Det var det også ved den første grundlovsvedtagelse i midten af 1800-tallet.

Og da et begreb og en praksis som den danske folkeskole (i starten kaldt ”Almueskolen”) blev oprettet for hen ved 200 år siden, blev der godt nok ansat skolelærere, men det var de lokale præster, der skulle føre tilsyn med undervisningen i skolebygningerne.

De blev ofte opført tæt ved en kirke, og i øvrigt var hensigten jo ikke, at de unge skulle læse krimier, nej, de skulle lære Bibelens indhold at kende.

Da jeg i litteraturhistorien engang stødte på forfatternavnet bag sangen ”En lille nisse rejste”, nemlig hr. Julius Christian Gerson, og opdagede, at hans sang formentlig er en satire over hans forfatterkonkurrent H.C. Andersen og dennes omfarende tilværelse, så konstaterede jeg også, at Gerson oprindelig hed Josef Hartvig til fornavn.

Han var fra København, af jødisk herkomst og startede sin karriere som skuespiller i en omrejsende trup, der gik konkurs efter nogle forestillinger i Nordjylland.

Her fik han en uventet chance for at blive privatlærer hos en adelsfamilie, Men det krævede, at han omvendte sig til kristendommen og lod sig døbe. Sådan var reglerne.

Dem måtte han følge, og samtidig skiftede han fornavne, så han fik sin nye religion understreget af et ”Christian”.

I dag er folkeskolens grundlag mere fleksibelt, men eleverne skal i det mindst gøres fortrolige med dansk kultur og historie.

Så når to professorer afviger så radikalt fra danske traditioner, så mindes jeg min egen studietid i sidst i 1960'erne og må spørge mig selv:

Har professorerne atter revet sig løs fra folkeligheden for at pleje egne private interesser? Så kunne det jo inden længe munde ud i en nyt studenteroprør.

Vagn Simonsen, journalist, skolelærer og cand.mag., Strandvangen, Ishøj