Stop byggeriet langs kysterne!

Hvis man er optaget af dansk natur og vore åbne landskaber, er det en åben krigserklæring, at den nye regering nu vil liberalisere loftet over tilladelser til byggeri langs de danske kyster

Hvis der fremover kan bygges frit langs kysterne, vil roen i landskabet blive brudt, skriver Erik Boel. Her ses en familie på Røsnæs, hvis sydvendte kyst består mest af 15-30 meter høje, delvis tilgroede klinter.
Hvis der fremover kan bygges frit langs kysterne, vil roen i landskabet blive brudt, skriver Erik Boel. Her ses en familie på Røsnæs, hvis sydvendte kyst består mest af 15-30 meter høje, delvis tilgroede klinter. . Foto: Lars Bahl / Scanpix.

DEN NYE REGERING vil liberalisere loftet over tilladelser til byggeri langs de danske kyster og flytter samtidig administrationen af planloven fra Miljøministeriet til Erhvervs- og vækstministeriet.

Hvis man er optaget af dansk natur og vore åbne landskaber, er det en åben krigserklæring.

Et ministerium med fokus på økonomisk vækst risikerer ganske at overse miljøhensynet.

Måske er jeg gammeldags. Men i løbet af de seneste årtier har vi ændret det danske landskab mere end i de sidste 1000 år.

Endeløse parcelhuskvarterer, kraftværker, motorveje, broer.

Så meget desto vigtigere er det at fastholde enkelte fristeder.

Man kan naturligvis spørge: Er det ikke ligegyldigt - lidt byggeri fra eller til?

Men miljøødelæggelserne kommer netop ofte snigende. Hvert lille led i optrapningen forekommer ikke så alvorligt.

Det kan vel ikke spille den store rolle?

Men det er tilsammen, at de mange små indrømmelser skaber de store miljøproblemer.

Selvom dansk natur ikke er dramatisk, som vi kender det fra vore nordlige naboer, er der mange smukke steder i Danmark.

Vel først og fremmest vore mange beboede som ubeboede øer og de lange uspolerede kyststrækninger.

TAG DEN JYSKE VESTKYST, som vel er det mest storslåede landskab, vi kender. Ikke det indhav, vi oplever omkring Kattegat. Men det store vand.

Havvendt kyst med klitter og blæst. Hvor lyset ændrer sig fra time til time.

Kyststrækningen ved Vesterhavet mellem Lønstrup og Løkken i Nordvestjylland.
Kyststrækningen ved Vesterhavet mellem Lønstrup og Løkken i Nordvestjylland. Foto: Kasper Palsnov

Gennem årene har jeg taget turen fra grænsen til Skagen på cykel en snes gange. Altid uden for sæsonen. Helst fra syd mod nord (det påstår de vejrkloge forbedrer chancerne for medvind!).

Her er vi langt væk fra Parcelhusdanmark.

Herude vestpå finder vi et Danmark, der var engang. Menneskene i disse egne har rødder og lever fortsat tæt på en barsk og voldsom natur.

Grenen - Danmarks nordligste punkt.
Grenen - Danmarks nordligste punkt.

ET AF DE MEST betagende stræk på turen er området omkring Bovbjerg, Trans og Ferring.

Landsbyer og fritstående kirker, der trykker sig for vind og vejr.

Vegetation i brunlige og grågrønne farver. Det er et sjældent øde og uspoleret naturområde.

Bovbjerg Fyr ligger i et øde landskab på en 40 meter høj klint mod kysten.
Bovbjerg Fyr ligger i et øde landskab på en 40 meter høj klint mod kysten. Foto: Torben Huss

En frostklar vinterdag kan naturen her minde om Grønland.

Ude mod havet skrænter, der falder stejlt, næsten monumentalt ved fyret i Bovbjerg.

Om aftenen kan det være et dramatisk og enestående skue med månen, der kommer frem i glimt bag skyer, som sejler hen over himmelen, og havet, der tordner under én.

Det er slut, hvis regeringen får magt, som den har agt.

Skrænterne ved Bovbjerg på den jyske vestkyst.
Skrænterne ved Bovbjerg på den jyske vestkyst. Foto: Torben Huss

Der kan altid være delte meninger om æstetiske spørgsmål. Men hvis der fremover kan bygges frit langs kysterne, vil roen i landskabet i Vestjylland blive brudt, også på grund af lyseffekterne fra byggeriet om natten.

Nede ved Bovbjerg Fyr står der en flot mindesten for Venstre-politikeren Christen Berg.

Den bærer indskriften: ”Gå aldrig på akkord med uretten”.

Det bør også gælde i dansk miljøpolitik.

Erik Boel er lektor og tidligere landsformand for Europabevægelsen

"Måske er jeg gammeldags. Men i løbet af de seneste årtier har vi ændret det danske landskab mere end i de sidste 1000 år. Endeløse parcelhuskvarterer, kraftværker, motorveje, broer. Så meget desto vigtigere er det at fastholde enkelte fristeder," skriver Erik Boel. Her ses Aarhus Bugt
"Måske er jeg gammeldags. Men i løbet af de seneste årtier har vi ændret det danske landskab mere end i de sidste 1000 år. Endeløse parcelhuskvarterer, kraftværker, motorveje, broer. Så meget desto vigtigere er det at fastholde enkelte fristeder," skriver Erik Boel. Her ses Aarhus Bugt Foto: Lars Laursen