Dansk Supermarked tillader nu sine ekspedienter at bære tørklæde. Det har udløst en del debat og i Lone Nørgaards tilfælde her i avisen den 7. juni en kritik, der er kommet helt ud af proportioner. Har et stykke stof virkelig så stor magt, at det er medvirkende til en islamiseringsproces af Europa? Magen til paranoia skal man lede længe efter!
Nej, tørklædet er blot nogle menneskers måde at udleve ærbarhed, ydmyghed og respekt for andre mennesker på. Dansk Supermarked kvitterer med at vise respekt tilbage. Det er flot, at virksomheden viser det store overskud, at man giver plads til noget så vigtigt som menneskers livssyn på arbejdspladsen.
Nogle vil bære tørklæde. Andre vil bære kors. Atter andre vil helst være fri. Fred være med det. Klædedragt og smykker eller mangel på samme illustrerer blot mangfoldigheden i det moderne samfund.
Men hvorfor har det taget 10 år at efterkomme nogle kvinders beklædningsønsker? Og hvorfor dukker tørklædedebatten op i medierne med jævne mellemrum? Måske fordi tørklæderne kan signalere kvindernes religiøse ståsted, og fordi man dybest set ikke ønsker religion læs særligt islam i det offentlige rum.
Det er måske den egentlige grund til Lone Nørgaards protest. Hun ønsker ikke, at danskerne skal få andre menneskers politiske/religiøse præferencer stukket op i næsen i forbindelse med indkøb af vores dagligvarer.
Tørklædetraditionen kan ikke begrænses til det muslimske samfund. Vi ser det faktisk i det meste af verden. Indiske kvinder bruger tørklædet i forlængelse af deres sari, og afrikanske kvinder lægger den øverste del af deres kanga op over hovedet. I Danmark støder vi stadigvæk på nonner med særligt synlige og traditionelle tørklæder. Tørklæder bæres således af kvinder i hele verden.
LÆS OGSÅ:Dansk Supermarked: Det handler ikke om religion
I alle de tre abrahamitiske religioner opfordres tilhængerne både mænd og kvinder til ærbarhed og ydmyghed, også i beklædningen. Vi skal ikke 50 år tilbage, før det var helt naturligt for kvinder og mænd i hverdagens Danmark at bære hovedbeklædning i form af tørklæder og hatte, når man bevægede sig i det offentlige rum.
Patriarken Abraham er en gennemgående figur i både jødedom, kristendom og islam. Da hans søn Isak jødernes stamfar mødte sin kone Rebekka første gang, tildækkede hun sit ansigt. Hun kendte ham ikke og valgte så at bruge sløret for at skjule sit ydre. Det er et af de få steder i de jødiske skrifter, hvor kvinder tildækker hele ansigtet.
Nu har vi de seneste årtier kæmpet for friheden til at smide bhen, blive piercet og tatoveret, gå i dybt nedringet kjole og med bukserne nede, så undertøjet er synligt. Lad os ikke misbruge denne frihed til at presse dem, der er religiøst eller traditionelt motiveret i deres beklædning.
Jeppe Hedaa, formand for Abrahamic Council, Søtoften 27, Gentofte