Mon ikke der er andre end mig, der ser det næsten tragikomiske i det, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gang i med sin store, forkromede udflytningsplan? Først lænse og tømme, så lappe og fylde. Ja, nærmest undskylde.
For det var jo selvsamme Lars Løkke Rasmussen, der for få år tilbage som indenrigsminister stod bag den meget store kommunesammenlægning, hvor helt op til seks kommuner blev til én. Mange byer mistede deres borgmester og deres rådhus, og der blev meget langt fra borger til rådhus og beslutningstagere.
Tag bare Ringkøbing-Skjern Kommune, der arealmæssigt blev landets største. Reduktionen af kommuner blev til næsten en tredjedel af det, vi kendte før. Og hvem husker ikke forrige kommunalreform, hvor vi kom ned på 270 kommuner. Nu er vi så under 100.
Tidligere havde lokalsamfundene sogneråd og sognerådsformænd. Jeg siger ikke, hvad der er bedst, for jeg ved det ikke. Men jeg har følelser og fornemmelser omkring det. Mange klager, og mange føler afstanden til rådhuset ualmindelig lang. Jeg oplever det meget, når jeg som foredragsholder og byanmelder møder lokalbefolkninger, der ofte føler sig helt afmægtige.
Men ikke nok med det. Næsten samtidig fik vi en domstolsreform og en politireform, der betød, at byernes byret og dommer forsvandt, samtidig med at politimesteren og politiet blev sparet væk, og i stedet fik vi så politidirektører langt væk fra de fleste.
Også politibetjenten var pludselig meget langt væk. I Vejby Strand, hvor jeg bor en stor del af året, er nærmeste politi 30 kilometer væk i Hillerød. Tidligere var det 10 kilometer væk i Helsinge.
Samtidig blev en del af landets kaserner, seminarier og mindre sygehuse nedlagt. Og dermed lykkedes det staten at tage selve rygraden ud af den lokale samfundsstruktur og det enkelte bysamfund. Lad mig nævne et eksempel:
Den smukke, pittoreske by Ribe mistede rådhus og lokal borgmester, dommeren og politimesteren. Også seminariet lukkede. Dog flyttede man ikke domkirken og biskoppen til Esbjerg. I hvert fald ikke indtil nu. Men det kunne vel blive det næste?
Den by og dens borgere er frustrerede. For det er rygraden og selve den bærende og hierarkiske samfundsstruktur, der er spoleret og amputeret. Ikke at der skal snobbes mere for borgmester, dommer og politimester - eller rektor på seminariet.
Men de var og er en del af en bys rygrad. Når de forsvinder, føler man sig fortabt og ringeagtet og føler sig i den grad overset af dem ovre i København, der bare bestemmer og skalter og valter med de mindre bysamfund.
Det samme med Ringkøbing. Her blev rådhuset dog liggende. Men amterne blev jo nedlagt sammen med kommunalreformen, så amtsrådhuset kom til at stå tomt og skal nu til manges fortrydelse være bank. Dommer og politimester røg også ud af vagten og helt til Holstebro. Gymnasierne blev dog liggende.
Man føler sig overset og ringeagtet i Ringkøbing, og det kan især aflæses i respekten for den bygningskultur, der er truet i den fine by. De nye byrødder kom kun for de færrestes vedkommende fra lokalområdet, men i stedet fra Skjern og Hvide Sande.
Og det betyder også ringeagt og manglende forståelse for Ringkøbings særlige bygningskultur. Senest aflæst i nedrivningen af den gamle skole til fordel for en pastiche af et nyt menighedshus. Folk arrangerer ligefrem fakkeltog gennem byen i protest imod udviklingen.Nå, men alt det er jo så historie, som nogle vænner sig til, mens andre aldrig rigtig gør det.
Og nu kommer så lapperiet og undskyldningerne fra samme Lars Løkke Rasmussen. Nu får man flere statslige arbejdspladser ud til de mindre, halvtømte byer. De fleste ulogisk placeret uden mål og med. Og mange steder med meget stort videntab til følge.
Flere undersøgelser viser, at under en fjerdedel af dem, der sidder i de berørte udflytningsramte institutioner, flytter med. Erfaring og viden går tabt. En del af dem, der flytter med, vil så blive boende, hvor de bor, og i stedet pendle og dermed skaffe endnu mere trafik gennem landet.
Jeg har hørt rygter om, at mange af dem, der skal flyttes til for eksempel Holbæk, Sorø, Næstved, Ringsted, Slagelse og Nykøbing Falster, bare vil rejse frem og tilbage hver dag. Så får byerne jo ikke lige så mange nye borgere og skatteydere, som de blev stillet i udsigt. Og hvilket bøvl med frem og tilbage, bare fordi kontoret nu pinedød skal ligge langt fra, hvor det før lå. Og hvilken voldsom rejseaktivitet, når der skal holdes møder med hovedkontoret og andre i København. Hold da op nogle regninger, der kommer oveni for rejseaktiviteten.
Ikke at jeg ikke under de rygradshalvtømte byer flere arbejdspladser. Men hvis det så virkede gennemtænkt. Og hvis logikken var til at forstå. Ikke alle kan jo bare flytte med familie og børn, og kan ægtefæller få job? Og vil de overhovedet flytte?
Jeg tager mig i hvert fald til hovedet og tænker om det oppustede og næsten tragikomiske udflytteri: Først lænse og tømme, så lappe og fylde. Ja, undskylde.
Refleksion skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, forfatter og cand.phil. Jens Smærup Sørensen og dr.theol. og forfatter Ole Jensen