Velkommen til de syv nye veje til Helvede anno 2016

I dag er hovmod forvandlet til en dyd, mens griskhed er blevet et nødvendigt onde. De gamle dødssynder trænger til en opdatering, skriver Kristina Jessen Hansen

 De gamle dødssynder trænger til en opdatering efter nutidens forskrifter. Velkommen til de syv nye veje til Helvede i 2016, skriver Kristina Jessen Hansen.
De gamle dødssynder trænger til en opdatering efter nutidens forskrifter. Velkommen til de syv nye veje til Helvede i 2016, skriver Kristina Jessen Hansen.

Kristeligt Dagblad har hen over sommeren skrevet om de syv dødssynder. Men mange af de gamle dødssynder trænger til en opdatering efter nutidens forskrifter. Velkommen til de syv nye veje til Helvede i 2016.

Hovmod. Også kendt som stolthed og overlegenhed. Den er i dag nærmere forvandlet til en dyd. Hvis du vil være en vinder, må du være selvpromoverende og skabe dig et personligt brand. Du skal helst skille dig ud, stå i spotlight og flashe dine bedste sider på Facebook og LinkedIn.

Det værste, du kan være, er derimod indadvendt. Indadvendthed er en moderne dødssynd, der stiller dig bagest i køen til et job, de rigtige venner og en partner med niveau, så derfor er det vigtigt som tv-baronessen siger i topmodel: Kom ud af din skal, ellers bliver du stemt hjem.

Fråseri. Engang en afskyvækkende dødssynd, i dag helt fint, så længe du bare fråser i blåbær, skyr og speltkernesalat. Til gengæld må du aldrig (Alt for Damerne forbyder det) fråse i usunde ting, for vor tids kardinaldødssynd er usundhed! Hvis du i et syndigt øjeblik lader dig overmande af en pose chips med holiday-dip, så er der ingen vej uden, om den tunge vej ned til skriftestolen i fitness-centeret, hvor en time på spinningcyklen måske kan give dig syndsforladelse.

Ladhed. I dag kendt som dovenskab, kommer i mange fordærvende former. Der er både de inaktive syndere, der ikke kan lette røven fra sofaen og komme ud og får deres ugentligt ordinerede halvmaraton. Og så er der de ledige syndere, der alle sammen er fuldstændig ligesom dovne Robert.

Griskhed. De kloge siger, at det er et nødvendigt onde. Køb nogle flere B&O-fjernsyn og samtalekøkkener! For hvis vi alle begyndte at dyrke mådehold og lappe vores gamle bukser som bonderøven, ville samfundsøkonomien gå i stå, og vismændene ville komme efter os. Du må godt være grisk, så længe du ikke er dum. Dumhed er gift i et videnssamfund, hvor vi skal konkurrere med kineserne. Derfor ser vi naturligvis skævt til vor tids spedalske: de dumme.

Nydelsessyge. Er noget, vi hylder. I dag kalder vi det blot for wellness. Sund selvforkælelse i afmålte og skemalagte doser er vigtigt for det produktive menneske, og derfor er wellness nødvendigt og ikke syndigt. Men gør det nu for Guds skyld på en smagfuld måde. Tag ikke i Lalandia eller til Uffe Holm-show. Undgå at blive set med en Mokai (Cider-drik, red.) i hånden og fjern Poul Pava-kopper fra din indretning, for dødssynden smagløshed fører med sikkerhed til social udstødelse og latterliggørelse.

Misundelse. Er stadig en grim følelse, men på den anden side sætter alle 12-tallerne på Facebook fut i vores ambitioner, der er afgørende for det moderne, dydige menneske – ildsjælen, der altid er på vej mod nye tinder. Det ambitiøse menneske er i konstant udvikling, for hvis man stiller sig tilfreds i blot et øjeblik, risikerer man at sygne hen i magelighedens fortabelse. Hvis ikke man er i udvikling, er man er i afvikling, og så ender man til sidst med at begå en anden moderne dødssynd: middelmådighed.

Vrede. En klassisk dødssynd, der stortrives i dagens Danmark, for der er bare så meget at være vred over. Der er dårligt vejr, politikerne er nogle idioter, og vi kan ikke få fat i den forbandede jubilæumsvase fra Kähler. Men i dagens Danmark er det ikke blot vrede, der skal bekæmpes. Det er al negativitet. Bitre, pessimistiske og triste mennesker skal tage sig sammen og lære, at glasset er halvfuldt. Det gode menneske har ja-hatten på, har ikke problemer, men udfordringer og kan altid se det fra den lyse side, når ens elendige computer brænder sammen.

Kristina Jessen Hansen ercand.scient.pol fraAarhus Universitet