Journalist: Danmarks anseelse i udlandet er styrket

Skal man tro påstanden om, at ”smykkeloven” overhovedet påvirker Danmarks image i udlandet, må Danmarks anseelse tværtimod være blevet styrket i Tyskland, England, Frankrig og Finland, skriver journalist Frede Vestergaard

Faktisk er der i nogle af de for Danmark vigtigste turist- og eksportlande større opbakning til loven end i Danmark - i hvert fald ifølge en meningsmåling fra det engelske institut YouGov, som omfatter syv lande. Arkivfoto.
Faktisk er der i nogle af de for Danmark vigtigste turist- og eksportlande større opbakning til loven end i Danmark - i hvert fald ifølge en meningsmåling fra det engelske institut YouGov, som omfatter syv lande. Arkivfoto. . Foto: Nils Meilvang.

I den intense debat i danske medier i sidste uge om udlandets syn på den såkaldte smykkelov var det implicit antaget i danske journalisters dækning, at Danmarks anseelse i udlandet blev skadet. Noget, der blandt andet byggede på udenlandske - især britiske og amerikanske - mediers kritik af loven. I TV 2 og DR's nyhedsprogrammer blev det af nogle politikere og debattører hævdet, at loven ville skade dansk eksport og turisme.

Men det handler ikke kun om, hvad medierne mener. Faktisk er der i nogle af de for Danmark vigtigste turist- og eksportlande større opbakning til loven end i Danmark - i hvert fald ifølge en meningsmåling fra det engelske institut YouGov, som omfatter syv lande. Skal man tro påstanden om, at ”smykkeloven” overhovedet påvirker Danmarks image i udlandet, må Danmarks anseelse tværtimod være blevet styrket i Tyskland, England, Frankrig og Finland.

YouGov har i sin seneste måling nået at få et spørgsmål med om holdningen til en tilsvarende lov i deres eget land som den danske, der beskrives som en lov, der kræver, ”at flygtninge skal aflevere deres værdigenstande og penge til myndighederne som betaling for deres ophold”.

Størst opbakning var der i Tyskland, hvor 62 procent svarede ja, og 18 procent var imod, heraf 5 procentpoint stærkt imod. I Storbritannien var de tilsvarende tal 54 og 23 med 8 procent stærkt imod. I Frankrig var tallene 39 for og 30 imod. Også i Finland var der stor opbakning med 55 procent for og 22 procent imod.

Anderledes så det ud med Danmark, Sverige og Norge. I Danmark var der 38 procent for loven og 39 procent imod, hvoraf 22 procent stærkt imod. I Sverige var de tilsvarende tal 41 procent for, 44 procent imod, heraf 30 procent stærkt imod. I Norge var der 33 procent for og 43 procent imod, heraf 18 procent stærkt imod.

You Gov stillede også et spørgsmål om holdningen til immigration, nemlig om den i almindelighed har en positiv eller negativ påvirkning på respondentens land. Her var holdningen i seks af de syv lande en klart negativ påvirkning. Kun i Sverige var der er flertal af positive, nemlig 39 mod 37 procent.

I Tyskland var der omvendt 48 procent negative og 18 procent positive. England 45 mod 29, Frankrig 59 mod 11 (noget, der utvivlsomt afspejler terrorhandlingerne i november sidste år), Danmark 48 mod 18, Finland 56 mod 17 og Norge 43 procent negative mod 20 procent positive.

I samtlige lande med undtagelse af Danmark og Norge er der flere negative end positive til de respektive regeringers indvandringspolitik til indvandring. I Danmark er 35 procent positive mod 31 negative, mens tallene i Norge var 41 mod 28. Særlig interessant er Angela Merkels Tyskland. Her var 58 procent imod regeringens indvandringspolitik, og kun 20 procent var for.

I samtlige syv lande var der i øvrigt et flertal af vælgere, der var utilfredse med deres regerings resultater siden seneste valg. Og i Storbritannien lover målingen ikke godt for den forestående folkeafstemning om landets EU-medlemskab, idet 41 procent ville stemme for at træde ud mod 39 procent for fortsat medlemskab.

Frede Vestergaard er journalist på Weeekendavisen