De moralske værdier er i skred. Israel må opgive sin kontrol over et andet folk

Kapitel 18 i Første Mosebog fortæller om byen Sodoma. Historien er berømt, og ethvert israelsk barn kender den. Den handler om en samtale mellem Abraham og Gud, hvor Abraham beder Gud om at have medlidenhed med byens befolkning. Abrahams argument er, at en retfærdig mand skal skelnes fra en ond.

Med andre ord: Der skal skelnes mellem en, der har syndet og skal betale for sine synder, og en, der betræder den rette sti. ”Vil du også udslette den retfærdige med den onde?”, spørger Abraham og presser yderligere: ”Skal hele jordens dommer ikke udøve ret?”. Gud svarer Abraham, at hvis der blot findes 10 retfærdige i byen, vil han tilgive byen og ikke lægge den øde. Historiens morale er, at man skal ikke straffes for en anden mands synder, og en hel gruppe skal ikke straffes kollektivt for synder begået blot af nogle af gruppens medlemmer.

Den centrale placering, historien om Sodoma indtager i jødisk arv, lærer os betydningen af princippet om sondring inden for jødiske værdier. Men når det angår de besatte områder i almindelighed og Gaza-striben i særdeleshed, så er det en kendsgerning, at den jødiske stat fuldstændig ser bort fra forpligtelsen til at varetage princippet om sondring.

I mandags blev en bog med 70 vidneudsagn fra soldater og officerer, der tog del i Operation Protective Edge, offentliggjort af organisationen Breaking the Silence (Bryd tavsheden).

Disse vidneudsagn illustrerer, at dette fundamentale princip er blevet forladt. Vidneudsagnene afslører, at det israelske militær (IDF) optrådte på en måde, hvor der ikke blev skelnet mellem uskyldige og dem, der var involveret i kamphandlinger. Militæret krævede en pris fra hele Gazas befolkning for handlinger, der kun blev udøvet af en del af befolkningen.

Et af de klareste eksempler på, at man har forladt princippet om sondring, er militærets massive brug af artilleri. Under operationen affyrede det israelske militær 35.000 artillerigranater i Gaza, af hvilke halvdelen var eksplosive granater.

JEG HAR STOR ERFARING med granater fra min tid i Combat Intelligence Collection Corpse (som efterretningsofficer i aktiv tjeneste). Granater er våben, der pr. definition er upræcise. Granaternes brede ødelæggelsesspektrum og antallet af granater, der affyres i hver runde, kompenserer for deres unøjagtighed. For at ødelægge målet, affyres flere granater efter hinanden for at øge sandsynligheden for at ramme. Med andre ord: Der skydes bredt på området, inden for hvilket målet befinder sig. Som soldat er det en del af mit arbejde at rette artilleriild ind, så jeg er sikker på, at enhver træffer inden for 100 meter fra det oprindelig mål regnes som et vellykket skud.

Da jeg i 2012 blev indkaldt til reservetjeneste under Operation Pillar of Defence, fik vi ordre til at fyre artilleri ind i Gaza forud for en landinvasion, som alligevel ikke kom. Da jeg hørte, at hæren i sommeren 2014 skød med artilleri under Protective Edge, blev jeg mindet om, hvad jeg var vidne til under min egen tjeneste, og jeg var bekymret for den vilkårlige ødelæggelse og død, brug af artilleriet ville medføre. Vidneudsagnene fra Breaking the Silence afslører, at vores frygt blev til virkelighed.

Min familie opdragede mig i traditionelle jødiske værdier og skikke. Da jeg blev gik ind i hæren, ønskede jeg at yde et så væsentligt bidrag som muligt til Israels sikkerhed. Jeg havde en tro på, at den israelske hær opførte sig efter moralske værdier, der adskiller den fra enhver anden hær i verden. Men da jeg så, hvordan vi opererede i Gaza, begyndte denne tro at smuldre.

Jeg begyndte langsomt at erkende, at det billede af den israelske hær (IDF), som jeg var opvokset med, havde ændret karakter som følge af årtiers kontrol over et andet folk. Vidneudsagn fra soldater, der deltog i Operation Protective Edge, afdækker klart dette skift.

Hvis vi fortsat skal tro på Israel og på, at det vandrer ad den rette sti, så må noget ændres. Israel må opgive sin kontrol over et andet folk og vende tilbage til de moralske værdier, der tidligere var dets kendetegn.

Shay Davidovich koordinerer Breaking the Silences diasporaprogram. Han tjente i den israelske hær (IDF), Combat Intelligence Collection Corps fra 2005 til 2008