Debatindlæg af Dorte Rebsdorf Sørensen, provst for hospitalspræsterne i Region Midtjylland
ARTIKLER I Kristeligt Dagblad mandag den 6. januar giver indtryk af, at folkekirken nærmest bliver forvist fra de nye storsygehuse, som bygges i disse år. Det er dog langtfra tilfældet. I Region Midtjylland er der en meget konstruktiv dialog præget af gensidig respekt og tillid mellem sygehusledelserne og hospitalspræsterne.
LÆS OGSÅ: Sygehuse satser på religionsneutrale rum
Der er 28 hospitals- og hospicepræster tilknyttet sundhedssektoren i Region Midtjylland, og de har hver eneste dag adskillige samtaler med patienter, pårørende og ansatte om svære livssituationer, tro og tvivl. Det er mit indtryk, at de forskellige institutioner i sundhedssektoren er glade for den støtte, hospitalspræsterne giver de indlagte og deres pårørende.
Der bliver fokus på teknologi i de nye hospitaler. Samtidig bliver der større afstand til patienternes lokale kirker og netværk af familie og venner. Som modvægt hertil er der brug for tiltag, som tilgodeser patienters behov for at være hele mennesker og bevare de livgivende relationer både til pårørende og til Gud.
Der er ingen steder, hvor der bedes så mange bønner som på hospitalerne. Ny forskning viser desuden, at et stort flertal af de alvorligt syge patienter på de danske hospitaler har stor glæde af tanker og handlinger, som udspringer af det kristne gudsbillede, næstekærlighed og troen på et liv efter døden. Derfor er det meget glædeligt, at hospitalerne er positive over for at støtte op omkring lokaler til religiøs, åndelig og eksistentiel omsorg.
I det nye hospital i Gødstrup ved Herning er det aftalt, at folkekirken opfører en hospitalskirke på 150 kvadratmeter, som skal ligge med direkte adgang fra den gang, som forbinder de somatiske og de psykiatriske afdelinger.
Det har været et ønske fra folkekirken, at hospitalskirken blev placeret således, at der var let adgang for de psykiatriske patienter, som ofte vil være indlagt gennem lang tid og derfor have et særligt behov for at kunne besøge en kirke under deres indlæggelse.
LÆS OGSÅ: Et hospital skal være inkluderende for alle
Samtidig opfører hospitalet et stort kapel og et mindre rum til bøn og fordybelse. Der bliver ikke tale om religionsfrie eller religionsafvisende rum. De bliver snarere religionsmangfoldige. Samlet set betyder det, at der bliver bedre muligheder for at udfolde sin tro i det nye hospital i Gødstrup, end der er på de sygehus, som hospitalet skal afløse.
I Aarhus Universitetshospital er det endnu ikke afklaret, hvilke lokaler der fremover bliver til folkekirkeligt brug. Det har været forsøgt at bruge Skejby Kirke som hospitalskirke, men forsøget har vist, at det ikke er en god løsning.
I løbet af foråret vil repræsentanter for Aarhus-provstierne mødes med hospitalsledelsen for at drøfte nye muligheder for lokaler til folkekirkeligt brug i det nye hospital. Foruden de lokaler, folkekirken selv påtænker at opføre, vil hospitalet indrette et særligt rum til fordybelse og bøn.
Endelig opfører hospitalet et stort, nyt kapel. Udsmykningen vil blive præget af generøsitet og høj kunstnerisk kvalitet, således at det nye kapel ligesom det nuværende kapel vil udgøre en god ramme omkring bisættelser, uanset om de bliver med et kirkeligt ritual eller foregår på anden vis.
Det kan nævnes, at Ole Kirks Fond og Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond har givet tilskud til udsmykningen af de nye kapeller ved sygehusene i Gødstrup og Aarhus.
Jeg ser således ikke tegn på, at hverken folkekirken eller andre religioner vil blive forvist fra de nye storsygehuse. Tværtimod ser jeg tegn på, at hospitalsledelserne i Region Midtjylland forsøger at tilgodese både folkekirken og andre trossamfund bedst muligt inden for de givne økonomiske rammer.
Dorte Rebsdorf Sørensen, provst for hospitalspræsterne i Region Midtjylland, Løvsangervej 3, Odder