Tro er menneskets inderste kerne og liv

Teologi er ydre forkyndelse, at meddele omverdenen hvad man har gjort gældende som sandhed. Tro er menneskets inderste kerne og liv, erkendelsen om verden og tilværelsen, hvad det holder for sandt, skriver Mogens L Olsen

Kirketraditionens teologi er fuld af modsætninger. Iøjnefaldende er det helt fundamentale forhold ved teologi, at den til alle tider er blevet forfattet af de skriftkloge og de rettroende, der foranledigede de forskellige kirkeretninger, skriver debattør.
Kirketraditionens teologi er fuld af modsætninger. Iøjnefaldende er det helt fundamentale forhold ved teologi, at den til alle tider er blevet forfattet af de skriftkloge og de rettroende, der foranledigede de forskellige kirkeretninger, skriver debattør.

INDEN FOR folkekirken er der stor opstandelse af den jordiske slags, fordi de nutidige tendenser til individuel tro om reinkarnation og åndelig opstandelse bringer teologien i fare inden for egne rækker.

Kirketraditionens teologi er fuld af modsætninger. Iøjnefaldende er det helt fundamentale forhold ved teologi, at den til alle tider er blevet forfattet af de skriftkloge og de rettroende, der foranledigede de forskellige kirkeretninger. Netop de skriftkloge og de rettroende farisæere ville ikke kendes ved Jesus og hans lære. Kirkerne har altså fulgt modstandernes og ikke Jesu eksempel, når man har gransket Bibelen og udtænkt teologi.

Særligt nidkære skriftkloge har teologiske professorer ved universiteter vist sig at være, når de ved enhver given lejlighed i Kristeligt Dagblad fastslår folkekirkens bekendelsesgrundlag. Kirker, herunder folkekirken, er altså en dom om at være kristen, og kristendom er altså jura og lovbefalinger. Inderlig tro inden for denne ramme er dybest set en illusion, når de skriftkloge forkynder loven.

Hvad skal det enkelte menneske stille op, når dets inderlige tro afviger fra den folkekirkelige teologi? Det vil formentlig skulle individualisere sig, sådan som det rent faktisk sker i vor tid, også i forhold til troen. Denne modsætning mellem teologi og tro skyldes menneskets forhold til sandhed i det ydre og det indre. Teologi er ydre forkyndelse, at meddele omverdenen hvad man har gjort gældende som sandhed. Tro er menneskets inderste kerne og liv, erkendelsen om verden og tilværelsen, hvad det holder for sandt.

Kun det enkelte menneske kan erkende. Om erkendelsen er sandhed eller løgn, det må nødvendigvis være hvert menneskes livsopgave at løse. Teologi fastlåser, at tro vedvarende kan gøres levende og frugtbar.

Menneskets vej i forhold til sandhed resulterer i livet, sådan som det udfolder sig foran os. ”Vejen og sandheden og livet” parret med næstekærlighed burde være simple huskeregler for det opbyggelige liv. Fordringen ligger ikke i intellektuelle spekulationer, men i menneskets vilje og evne til sandhed og næstekærlighed. I forholdet til medmennesket i handlingers virkelighed frem for teologiens udspekulerede teorier.

Som det er blevet fremført i reinkarnationsdebatten for nylig, så synes sandhed ikke at være et mål for de skriftkloge teologer, der snarere vil vogte folkekirkens teologi. Det kunne ellers være berigende for menneskenes samfund, hvis der kunne uddrages en opbyggelig essens af evangelierne til gavn for sandhed og gerninger blandt menneskene.

En sådan pointe fremdrog Jesus igen og igen, når de skriftkloge skulle afsløres i deres forehavender. Uden brug af skriftruller, men fordi det levede i ham gennem Gud. Hvordan det kan komme til at leve blandt os mennesker, det bør være det egentlige spørgsmål, som vi søger svar på.

Mogens Lykkegaard Olsen, lærer, Blommehaven 5, Stenlille