AT JEG ER UENIG med Kaj Mogensen i mange ting betyder ikke, at vi er uenige om alt.
Jeg er helt enig med Kaj Mogensen i, at man ikke kan skræmme nogen til at tro. Jeg er også enig med Kaj Mogensen i, at man ikke kan skræmme nogen til at elske.
Men jeg er ikke enig med Kaj Mogensen i hans konsekvente bortforklaring af alle de stærke skriftord, der handler om evig fortabelse. Når man læser Kaj Mogensens stringente artikler og klare tankegang, virker det besnærende, og man føler sig faktisk ganske fristet til at give ham ret - og håbe han har ret.
Men læser man Det Nye Testamente igennem i sin helhed, er det fuldstændig tydeligt: De nytestamentlige forfattere har udtrykt sig umisforståeligt klart om den ting, og det er helt givet: Hvis Kaj Mogensen har ret i sin fortolkning, så har Det Nye Testamentes forfattere ikke selv fattet, hvad de skrev, for de skriver så klokkeklart, at der i al væsentligt ikke er plads for spekulation om, hvordan deres ord skal forstås.
STILLER MAN Det Nye Testamente og Kaj Mogensen over for hinanden er det let for lægfolk, uvidenskabelige teologer og håbløse naivister at se: De to taler principielt forskelligt. At Det Nye Testamente nok skal overleve den konflikt er åbenlys. Det Nye Testamente har overlevet andre og værre anslag indtil nu.
Vel kan man ikke skræmme folk til tro, men ting kan jo godt være sande selvom de er skræmmende eller uforklarlige.
Guds ord er delt i to efter luthersk forståelse: lov og evangelium. Det er evangeliet, der er Guds kraft til frelse. Det er evangeliet, der skaber tro, men loven er dog stadig Guds ord og skal forkyndes som et spejl, der afslører synden og dernæst vejleder i det gode liv. Det er forstemmende, når dygtige teologer bruger deres talent på at trodse Guds klare ord. Det er spild af godt talent.
Jørgen Jørgensen, sognepræst og formand for Menighedsfakultetet, Kirkeplads 4, 6200 Aabenraa.