Psykolog: Familiedrab skyldes Vestens angst for den følsomme mand

I debatten om de såkaldte familietragedier glemmer man at forstå de kulturelle kræfter og normer, der er dominerende i forståelsen af, hvordan drenge er blevet til mænd, skriver psykolog

Når drenge opdrages til at være hårde fyre, der skal skjule deres følelser, risikerer vi i vores kultur og med vores normer at være medskabere af forfærdelige hændelser som i Ulstrup. Tragedien er derfor både kulturel og normativ, skriver psykolog Allan Holmgren.
Når drenge opdrages til at være hårde fyre, der skal skjule deres følelser, risikerer vi i vores kultur og med vores normer at være medskabere af forfærdelige hændelser som i Ulstrup. Tragedien er derfor både kulturel og normativ, skriver psykolog Allan Holmgren. . Foto: Hansson Krister.

Tak for den fine og nuancerede dækning i Kristeligt Dagblad af tragedien i Ulstrup ved Randers fredag den 13.januar. De hidkaldte eksperter overser dog et meget væsentligt aspekt i forståelsen af, hvorfor mange mænd tilsyneladende har så svært ved at rumme overvældende følelser som skam, jalousi, vrede, desperation og såret stolthed.

I artiklerne fortælles om helt ”normale” parcelhusfædre, der kører deres børn til idræt og deltager i skolemøder og tilsyneladende er helt omgængelige som almindelige borgere.

Men man glemmer at forstå de kulturelle kræfter og normer, der er dominerende i forståelsen af, hvordan drenge er blevet til mænd. De fleste drenge i vores kultur må stadig helst ikke græde – så er de tøsedrenge. Bare udtrykket afslører den patriarkalske norm, at hverken drenge eller mænd græder. De skal skjule deres følelser.

For at drenge kan blive accepteret i gruppen af andre drenge, når de går fra at være småbørn til at være drengebørn, må de ikke være hverken pivede eller pigede, have bamser med eller lege med dukker. For så er de jo små bøsser.

De fleste drenge i vores kultur mister derfor deres følsomhed og deres evne til at leve med svære følelser i fire-syvårs alderen. Det er dokumenteret til overmål af først og fremmest den amerikanske psykolog Carol Gilligans forskning og videreført af mange af hendes studerendes projekter. Man kan blandt andet læse mere om dette i bogen: ”When Boys Become Boys” af Judy Y. Chu på forlaget New York University Press.

Chu skriver blandt andet, at det er en vestlig norm, at drenge skal blive konkurrerende, aggressive og stoiske for at blive accepteret i kulturen som rigtige drenge. De skal med andre ord være macho-drenge for at lære at blive macho-mænd. Omsorg er for kvinder. Ikke for mænd.

Men er det ikke netop en kvalitet og et særkende ved demokratiet, at vi viser omsorg for hinanden og lærer at leve sammen med forskellighed, også når livet er hårdt? Når drenge opdrages til at være hårde fyre, der skal skjule deres følelser, risikerer vi i vores kultur og med vores normer at være medskabere af forfærdelige hændelser som i Ulstrup. Tragedien er derfor både kulturel og normativ.

Allan Holmgren er psykolog.