PROFESSOR EMERITUS Olaf Michelsen kritiserer i Kristeligt Dagblad den 10. marts min kommentar i avisen den 28. februar om kreationisme og intelligent design.
Jeg kan naturligvis ikke gøres ansvarlig for, hvad andre skriver om dette tema, men som tidligere stud.scient. har jeg den største respekt for den naturvidenskabelige metode: indsamling, beskrivelse og fortolkning af data.
Jeg ”bekæmper” derfor ikke evolutionsteorien, men er enig i intelligent design-forskernes faglige kritik af teorien. Det er en kritik, der går tilbage til Darwins tid og er grunden til, at hans bog om arternes oprindelse udkom i seks tildels stærkt reviderede udgaver i hans levetid.
Disse udgaver slutter i øvrigt med sætningen: ”Der er storhed i dette syn, at livet i al dets mangfoldige pragt blev indblæst af Skaberen.” I den forstand kan man kalde Darwin kreationist!
Det, jeg forholder mig til i dag, er dog primært den faglige kritik af evolutionsteorien, der er gjort gældende af vore dages intelligent design-forskere, og ifølge hvilken denne teori ikke kan forklare livsformernes mangfoldighed.
Det er jo evolutionsbiologernes påstand, at alle biologiske fænomener kan forklares (nu eller i fremtiden) som resultat af naturlig selektion, tilfældige mutationer i arvemassen (genomet) og genetisk drift. Intet tyder dog på, at de har ret.
Jeg omtalte i min kommentar det velkendte fænomen, at dyre- og planteavlere aldrig har frembragt nye arter ved kunstig selektion, som jo er en form for intelligent design. Evolutionsbiologerne skylder en forklaring på, hvordan artsdannelse skulle kunne foregå ved naturlig selektion blandt tilfældige mutationer. De fleste kendte mutationer er enten uden betydning for arvemassen (neutrale) eller skadelige i form af sygdomme, i nogle tilfælde dødelige sygdomme. Der er kun meget få eksempler på mutationer, som kan betegnes som gunstige.
Andre tilfælde, hvor evolutionsteorien kommer til kort, er de utallige eksempler i naturen på det, man kalder symbiose, hvor der for eksempel er en gensidig afhængighed mellem insekter og planter. Også sommerfuglenes komplicerede livscyklus fra larve- til puppestadie og derfra til den ”færdige” sommerfugl med et helt andet fysisk udseende kan nævnes.
OLAF MICHELSEN KALDER mit eksempel, hvor jeg sammenligner cellernes proteinmaskiner med mennskeskabte maskiner, for ”ren Erasmus Montanus”-argumentation. Det er naturligvis ikke tilfældet.
Der er tale om en pædagogisk analogi: Fjerner man en vital del af en menneskeskabt maskine, ophører dens funktion. Det samme er tilfældet, hvis man fjerner et enkelt protein i en proteinmaskine. Det er grunden til, at proteinmaskiner ikke kan være dannet ved evolutionære processer, som ifølge evolutionsbiologerne (og Darwin) er trin for trin-processer fremkommet ved naturlig selektion.
I dag betragter biologerne (genetikerne) de for cellerne og livsprocesserne helt afgørende DNA- og RNA-molekyler som avancerede informationssystemer, som fungerer på samme måde som de algoritmer, der er grundlaget for stort set al den teknologi, vi kender fra dagliglivet. Algoritmer er programmer, som sikrer, at bestemte funktioner udføres i bestemte rækkefølger for at nå et på forhånd fastlagt mål. Skal der skabes noget nyt, må programmøren tilføre ny information.
Problemet med evolutionsteorien er i den sammenhæng, at der ved naturlig selektion ikke tilføres ny information i de nævnte molekyler (gener) til brug for dannelse af nye arter, men at eksisterende genetisk information tværtimod forsvinder. Naturlig selektion er således en negativ og ikke en positiv faktor, når det drejer sig om artsdannelse.
Olaf Michelsen spørger: Hvem er designeren? Det er et metafysisk spørgsmål, som intelligent design-forskerne ikke forholder sig til. De konstaterer blot, at der er talrige fænomener og mønstre i naturen, som bedst forklares som resultat af design i modsætning til evolutionsteoriens tilfældighedsprincip.
Arkæologer har det på tilsvarende vis: Det hører til sjældenhederne, at de kan identificere ophavsmanden til (designeren af) for eksempel gamle kultgenstande.
Søren Harslund, forfatter, Sønderdalen 6, Dyssegård