Hvordan bliver vi samfundsborgere?

De senere års store fokus på Pisa-undersøgelser og på kompetencer til arbejdsmarkedet har fået mange til at frygte, om vi smider demokratisk dannelse ud med badevandet. Men at skabe engagere samfundsborgere er end del af efterskolernes DNA, skriver repræsentanter fra Efterskoleforeningen

"Alle 249 efterskoler vil gerne ruste unge til at indgå i fællesskaber og blive engagerede samfundsborgere," skriver Efterskoleforeningen. Arkivfoto.
"Alle 249 efterskoler vil gerne ruste unge til at indgå i fællesskaber og blive engagerede samfundsborgere," skriver Efterskoleforeningen. Arkivfoto. Foto: Paw Wegner Gissel.

I DANMARK er demokratisk dannelse en central del af vores skolesystem og selvforståelse. Vi er stolte af at danne vores børn til at blive fagligt dygtige unge så vel som ansvarlige, selvstændige og tillidsfulde samfundsborgere.

Men i en tid, hvor samfundet forandrer sig hastigt, er det nødvendigt at stoppe op og undersøge, hvad der skaber det gode samfund og de gode samfundsborgere. Det er ikke mindst vigtigt at kvalificere uddannelsessystemets bidrag til udviklingen af fremtidens samfundsborgere. Det er desværre blevet aktualiseret af den ulykkelige terroraktion i Paris.

De senere års store fokus på Pisa-undersøgelser og på kompetencer til arbejdsmarkedet har fået mange til at frygte, om vi smider demokratisk dannelse ud med badevandet. Spørgsmålet er, om det er reel bekymring. Lever den stadig i bedste velgående eller ej? Det er et komplekst spørgsmål.

Alligevel ønsker Efterskoleforeningen at rejse en debat om, hvad der skal blive af den demokratiske dannelse i uddannelsessystemet. Selve begrebet demokratisk dannelse er dog også svært at få hold på og indkredse i praksis.

For os at se er der blandt andet behov for ydmyghed i forhold til skolens rolle. Dannelse til medborger foregår dels i familien, i lokalsamfund og på arbejdspladsen. Men den foregår selvsagt også på skolen - ikke mindst i forhold til integration af medborgere med anden etnisk baggrund har skolen en central og dannende rolle.

Når man kommer i skole som ung medborger, kan der opstå udfordringer. Er demokratisk dannelse noget, man kan læse om i en bog, eller skal det læres via demokratiske processer - for eksempel ved at tage ansvar for fællesskabet i klassen? Eller skal det integreres i alle fag, eller skal vi indføre fag om medborgerskab?

Alle 249 efterskoler vil gerne ruste unge til at indgå i fællesskaber og blive engagerede samfundsborgere. Det er med andre ord en del af skoleformens dna.

Det er i høj grad også det, familien Danmark efterspørger hos efterskolerne. I en ny stor undersøgelse af forældrenes motivation for at sende deres børn på efterskole svarer 72 procent, at en af de vigtigste egenskaber ved skoleformen er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet.

Også omkring efterskolerne forandrer samfundet sig. Der er flere steder et vigende engagement og deltagelse i partier, foreninger og lokalråd - ikke mindst i landdistrikterne. Derfor søsætter Efterskoleforeningen i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd et nyt projekt: ”Demokratiske iværksættere”. Vi vil gerne i 2015 inspirere, udvikle og dele viden om nye medborgerskabs- og læringsmodeller med det øvrige uddannelsessystem. Emnet tager vi op på en konference på Vartov i København i dag den 23. januar. Mød op - vi behøver ikke være enige, bare vi er enige om, at vi ønsker at styrke og udvikle demokratiske dannelse i skolen i Danmark.