Den kristne jul er druknet i ædegilder

Det sekulære samfund har nu sat sig på de fleste helligdage og forvandlet dem til gigantiske gavefester, vilde ædegilder og fridage til skovtur og havearbejde

Jeg hader julen, men glæder mig til at fejre Kristusmesse, en gudstjeneste for Herren, som blev menneske, lod sig føde i en stald, ubeskyttet og sårbar af en evig jomfru som Menneskesønnen, siger Finn Buhl. -
Jeg hader julen, men glæder mig til at fejre Kristusmesse, en gudstjeneste for Herren, som blev menneske, lod sig føde i en stald, ubeskyttet og sårbar af en evig jomfru som Menneskesønnen, siger Finn Buhl. - . Foto: stock.xchng.

JEG HADER JUL, men glæder mig til at fejre Kristus-messe. I kristendommens barndom overtog de kristne mange af de datoer, hvor hedningerne holdt fester, og lagde i stedet et kristent budskab ind på festdagen. Således også den 25. december.

Efterhånden som tiden er gået, har det sekulære samfund tilbageerobret samtlige festdage: Påske og pinse er blevet ædegilder og fridage til skovtur og havearbejde. Resten af festerne er sløjfet til fordel for arbejde. Nye er kommet til mors dag og fars dag, hvor vi skal købe noget.

Så er der lige julen, som har overlevet. Den er til gengæld blevet en gigantfest. Allerede sidst i oktober kommer de første nisseting frem på hylderne, og hele november bugner med julestads, julekataloger og juleudsmykning, så alle er godt trætte af julen, når vi når til december, men så får den bare lige en tand til med nissemusik, optog, julemarkeder, julefrokoster i lange baner og Gud ved hvad!

Sankt Nicolaus er blevet erstattet af Coca-Colas julemand. Julestemning er gran, lys, glaskugler og guirlander. Snevejr er det eneste rigtige julevejr, selvom det kun hvert syvende år sner i Danmark på denne tid. Den hvide jul er nemlig amerikansk og skyld i mange danske børns bristede juleforventninger: Åh, nej, heller ingen hvid jul i år!

JUL BETYDER HJØRNE og ligger tæt på vintersolhverv, så den er bevaret som lysenes fest og fejres under det store mantra hjerternes fest, hvor alle skal lade hjertet løbe over i købeglæde og ruinere sig selv i et gigantisk overforbrug af gaveregn. Julen er også rykket frem til den 24. december, for vi kan slet ikke vente med at få alle de dejlige gaver, andre har købt til os.

Sidste nye skud på stammen kommer fra egne rækker. Det er at holde julegudstjeneste den 23. december, for det er synd for dem, der skal arbejde den 24. december. Til næste år tager vi så lige den 21. og den 22. december med, for der er sikkert også nogle, som det er synd for, at de skal arbejde den 23. december.

Selve den 25. december er nemlig ikke længere gudstjenestedag, men ædegildedag, og heldigvis har kirken for længe siden for at tyendet også kunne komme i kirke indført 2. juledag, så den 26. december også er ædegildedag.

Jo, tak! Jeg hader julen, men glæder mig til at fejre Kristusmesse, en gudstjeneste for Herren, som blev menneske, lod sig føde i en stald, ubeskyttet og sårbar af en evig jomfru som Menneskesønnen. Glædelig jul og godt nytår.

Finn Buhl,
1. kirketjener ved Eliaskirken på Vesterbro Torv,
Skovbogade 10, Roskilde