Sophie Løhde: Der er behov for flere organdonorer i Danmark

Det er et åbent spørgsmål, om vi også herhjemme skal ændre loven for organdonation, men spørger man danskerne, er der tilsyneladende et flertal, der er positive over for en lovændring, skriver sundhedsminister Sophie Løhde (V)

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ser det som problematisk, at der hvert år er mennesker der dør, mens de venter på at få en ny nyre, et nyt hjerte eller et andet livsvigtigt organ.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ser det som problematisk, at der hvert år er mennesker der dør, mens de venter på at få en ny nyre, et nyt hjerte eller et andet livsvigtigt organ. Foto: Polfoto.

Selvom stadig flere danskere tilmelder sig Donorregistret, og antallet af organdonationer sidste år slog rekord, er der fortsat mangel på organdonorer i Danmark.

Derfor er der hvert år mennesker, der dør, mens de venter på at få en ny nyre, et nyt hjerte eller et andet livsvigtigt organ.

Det er dybt ulykkeligt, hver eneste gang det sker, og de tabte menneskeliv rejser naturligvis spørgsmålet: Hvad kan vi gøre for at forhindre det? Og skal vi gå helt nye veje for at redde eller forlænge liv?

For mig at se handler det i første omgang om, at vi skal ruste danskerne til selv at kunne tage et aktivt valg i forhold til organdonation. Vi skal derfor være bedre til at informere om organdonation og muligheden for at tilmelde sig Donorregistret.

I sundhedsvæsenet handler det om at få delt de gode erfaringer på tværs af regionerne og sygehusene, og at personalet på de enkelte sygehuse skal være opmærksomme på potentielle organdonorer. For selvom det kan være svært at skulle spørge pårørende om organdonation, så skal sundhedspersonalet være parat til at tage den svære samtale, når lægerne kan se, at der ikke er mere at gøre for en svært tilskadekommen patient.

Som situationen er i dag, er det de pårørende, der skal beslutte, om organer fra et familiemedlem må bortdoneres i tilfælde af hjernedød, hvis afdøde ikke selv har taget stilling til spørgsmålet. Det kalder vi informeret samtykke.

Hvis de pårørende aldrig har talt om organdonation med den døende, og vedkommende heller ikke har tilkendegivet sit ønske i Donorregistret, kan det være en meget vanskelig situation at stå i. For de pårørende skal dermed både tage afsked med en kær og træffe en svær beslutning, uden at vide om deres beslutning er i overensstemmelse med den ulykkesramtes eget ønske.

I flere andre lande, eksempelvis Finland og Norge, har man valgt at gå nye veje. Her har man indført formodet samtykke, hvilket vil sige, at man som udgangspunkt går ud fra, at den enkelte borger er indforstået med at donere et eller flere af sine organer i tilfælde at, at han eller hun bliver erklæret hjernedød på et tidspunkt, medmindre vedkommende aktivt vælger at sige nej til at donere.

Det er et åbent spørgsmål, om vi også herhjemme skal ændre loven for organdonation, men spørger man danskerne, er der tilsyneladende et flertal, der er positive over for en lovændring.

I en ny holdningsundersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen svarer halvdelen af de adspurgte i hvert fald, at de er enige i, at vi skal indføre formodet samtykke. Lidt over hver fjerde synes ikke, at automatisk tilmelding til Donorregistret er en god idé, mens den resterende fjerdedel er usikker på, om det vil være en god idé.

Som undersøgelsen viser, er der i befolkningen forskellige holdninger til, om vi automatisk skal være tilmeldt som organdonorer. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver vi nødt til at se i øjnene, at vores til- og fravalg kan betyde forskellen på liv og død for de alvorligt syge mennesker, som venter på et nyt organ.

Og derfor mener jeg også, at vi skal være parate til at diskutere, hvordan vi kan få flere organdonorer, og det gælder også spørgsmålet om formodet samtykke.

Af samme grund vil jeg nu bede Etisk Råd om at tage spørgsmålet op, så vi kan få rådsmedlemmerne til at vurdere, om det er en farbar vej. Det vil give os et ordentligt og gennemarbejdet grundlag for den videre debat om et meget svært emne og samtidig skabe synlighed om et problem, der alene sidste år kostede 27 mennesker livet herhjemme.

Debatten kan forhåbentlig også betyde, at flere vil tage aktiv stilling til, om de ønsker at være potentielle organdonorer ved at tilmelde sig Donorregistret.

For på trods af, at langt de fleste danskere går ind for organdonation, så er der desværre mange, der ikke har taget aktivt stilling til, om de er parate til at give deres hjerte eller et andet vitalt organ til et andet menneske, der har brug for det.

Og det er jo egentlig paradoksalt. For de fleste ville formentlig ikke tøve mange sekunder med at sige ja til at få transplanteret et nyt organ, hvis det kunne redde deres liv.

Men alligevel er mange tøvende over for at lade sig registrere i Donorregistret eller videreformidle deres valg til de pårørende, og det er på trods af, at hovedparten af danskerne tilkendegiver, at de gerne vil donere.

Det skal vi gerne have ændret på.

Sophie Løhde (V) er sundheds- og ældreminister.