Der er grænser for religionsfrihed

Det er ikke alene nazister og Dansk Folkeparti, der er imod rituelle slagtninger

Det Dyreetiske Råd er endelig kommet på bedre tanker, og erkender nu, at hensynet til dyrevelfærd vejer tungere end religiøs tolerance.

Det har fået religionshistorikeren Tim Jensen til at udtale i fredagens Kristeligt Dagblad, at det især er en streg i regningen for herboende muslimer, ja, det er nærmest danskernes foragt for islam, der nu udmønter sig i et forbud mod at mishandle dyr i religionens navn. Sikke noget vås!

Lidt senere i artiklen er det pludselig det jødiske samfund, der især vil blive ramt af et forbud mod slagtning uden forudgående bedøvelse, og det er der da ingen danskere, der ønsker, mener Tim Jensen.

Jo, det er der danskere, der ønsker. Ikke at der skal ske noget ondt mod det jødiske samfund, men hvis det jødiske samfund bliver ved med at insistere på, at deres religion er baseret på at slagte uden bedøvelse, så er tålmodigheden brugt op.

Fredagens leder i Kristeligt Dagblad mener, at Folketinget bør afholde sig fra at stramme loven om rituel slagtning. Lederen mener ikke, det er så slemt, når en okse bliver skudt med en boltpistol tre-fire sekunder efter, at halsen er skåret over. Denne luksus er ikke forundt får, geder og fjerkræ, men lederen påstår, at disse dyr mister bevidstheden hurtigere, end man kan nå at skyde dem. Jeg har ved selvsyn set, at det ikke er korrekt. Et får kan ligge endog meget længe, før det mister bevidstheden.

Men det er faktisk heller ikke det, debatten går på. Det store spørgsmål må være: Kan dyret mærke, at der bliver skåret et stort hul i halsen? Er handlingen forbundet med angst og smerte? Ethvert tænkende menneske kan sikkert svare på dette.

Jeg synes, det er sørgeligt, at tilhængere af dette barbari hver gang hiver racismespøgelset ud af skabet. Det er ikke alene nazister og Dansk Folkeparti, der er imod dette vanvid. Det er mennesker i al almindelighed, der ikke bryder sig om, at dyrene skal udsættes for disse pinsler.

Religionsfrihed er ikke frihed til at gøre, hvad der passer den enkelte udøver. Hvor går grænsen? Stening på grund af utroskab? Afhugning af lemmer for andre forseelser? Korsfæstelser? Omskæring af børn?

Alt dette, og slagtning uden forudgående bedøvelse, er et udslag af menneskers storhedsvanvid. Man har bare valgt meget belejligt at kalde det religion, for så tør ingen protestere.

Det ser heldigvis ud til, at vi endelig er nået så langt, at ordet "religionsfrihed" ikke længere er fribillet til at gøre hvad som helst.

Lili Sørensen, Engparken 5, Karlslunde