Kristeligt Dagblad skriver, at den kirkelige venstrefløj mangler i udlændingedebatten. Det er da klart. Den er for længst overtaget af højrefløjen, godt hjulpet af medierne selv. Tænk lige over, hvornår I sidst læste noget af og hørte om Sørine Gotfredsen? Er det 10 minutter siden? Eller var det i går? Eller familien Krarup-Langballe - set og hørt igen-igen.
Der er nogle personer, der ikke bare får megen plads på debat- og kroniksiderne, men også alle mulige andre steder: anmeldelser, interviews og så videre.
Når venstrefløjen mangler, kunne det blandt andet også være, fordi flere end jeg synes, tid og kræfter er langt bedre anvendt i virkelighedens verden. Herude hvor menneskeliv og kristenliv leves, er udlændingedebatten til gengæld overflødig: Vi forsøger bare at få samlivet til at udvikle sig bedst muligt, lære hinanden at kende, lære af hinanden, møde hinandens kultur og musik, hjælpe nye danskere med det svære danske sprog, hvor udtalen ofte ligger langt fra stavemåden. Og det gør vi i sognegårde, kulturhuse, kirker, caféer og private hjem, på sportspladser, på gaderne, i butikker og genbrugsbutikker og på arbejdspladserne. Ikke mindst der.
Faktisk er vi en del, der har fået nye venner i den virkelige verden. Venner, der er taknemmelige for al hjælp og selv hjælpsomme, når de kan komme til det.
Og ja, der er meget, der går op ad bakke. Sproget er svært, usikkerheden om egen skæbne og tankerne om familiens giver bekymringer og dårlig nattesøvn. Det samme gør voldsomme minder fra bombardementer og flugt.
Det danske bureaukrati er enormt på udlændingeområdet, særligt for asylsøgere og flygtninge. Regeringen og dens støtteparti lader ingen anledning gå fra sig til at markere, at flygtninge og asylsøgere er uønskede. Da er det svært ikke at blive trist, hvor man egentlig helst bare ville være glad for at være undsluppet krig og forfølgelse.
Men der er sandelig også meget at glæde sig over. Mange kommuner gør en kolossal indsats. Og civilsamfundet er i den grad trådt i karakter, gavmildt spenderende både tid og kræfter. Her har man ryddet ud af skabene for at finde ekstra sengetøj og håndklæder til familier med børn, service, bestik og køkkentøj, som er nødvendigt selv i en lille husholdning. Hjælpe med at læse og forstå breve fra myndigheder og være med til at skabe kontakter mellem gammeldanskere og nye. Kort sagt, alt det lavpraktiske, der hjælper integrationen i det danske samfund på vej.
Og der er brug for mange flere varme hænder. Så når højrefløjens folk engang er færdige med deres udlændingedebat, skal de være så hjerteligt velkomne herude i virkeligheden. Der er brug for alle mennesker af god vilje!
Bodil Hindsholm Hansen er sognepræst, medstifter af Præsteinitiativet og Et Anstændigt Danmark samt medlem af Venligboerne