Der er forslag fremme, støttet af et flertal i Det Etiske Råd, om, at det skal være muligt at frihedsberøve og behandle gravide misbrugere, hvis de ikke selv ønsker at medvirke til behandlingen.
Er der belæg for, at børn af gravide misbrugere gavnes af tvangsbehandling? Hvis man skal indføre et så drastisk tiltag som at frihedsberøve gravide misbrugere af hensyn til deres kommende børn, er en af forudsætningerne naturligvis, at man ved, at det vil gavne børnene.
Logisk set giver det mening, at gravide i behandling får sundere børn. Der er dog mindst to problemer knyttet til antagelsen.
Det ene er, at vi ikke ved, om nogle slet ikke vil komme i behandling, fordi de ikke vil risikere tvangstilbageholdelse. De børn bliver helt sikkert ikke gavnet.
Det andet problem er, at vi ikke har belæg for, om tvangsbehandlingen giver bedre resultater end frivillige tilbud. I den ministerielle rapport, som blandt andet Det Etiske Råd har udtalt sig om, står, at man i Norge har gode erfaringer med at benytte tilbageholdelse af gravide (side 13).
Hvis man skal kunne sige, at erfaringerne er gode, må man sammenligne de tvangstilbageholdtes børn med en gruppe gravide, som ikke har fået nogen behandling, da det jo må antages at være alternativet, ellers var tvangen ikke nødvendig.
Undersøgelsen af den norske model siger imidlertid ikke noget om dette. Den sammenligner dem, som har været tvangsbehandlet, med dem, som har været frivilligt behandlet samme sted. De eneste ting, man har undersøgt hos børnene, er fødselsvægt, længde og hovedomkreds.
Der var kun signifikant forskel i fødselsvægt, og forskellen var på 163 gram, de frivilligt behandledes børn vejede mest. Hvilket forklares med, at de tvangstilbageholdte var de mest belastede. Det kan også skyldes, at de tvangstilbageholdte har røget mere end den anden gruppe.
Man har således ikke undersøgt andre forhold hos børnene, som kunne sige mere om, hvorvidt de faktisk var blevet skadet af moderens misbrug. Det vil sige, at man ikke ved noget om, hvorvidt tvangstilbageholdtes børn klarer sig bedre end børn født af misbrugere, som kunne være tvangstilbageholdt, men ikke blev det. Man ved heller ikke, om og hvor meget børnene er skadet af moderens misbrug, kun at de tvangstilbageholdtes børn vejer lidt mindre.
Det er i mine øjne et for tyndt grundlag for indførelse af frihedsberøvelse.
Signild Vallgårda er medlem af Det Etiske Råd og profesor, dr.med, ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet