Derfor er anerkendelsen så svær

Deniz B. Serinci skriver her om, hvorfor anerkendelsen af folkemordet på armenierne er så svær

Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan (tv.), blev rasende, da pave Frans tidligere på måneden sagde, at armenierne havde været ofre for folkedrab, der blev begået af Det Osmanniske Rige. Her hilser de to på hinanden ved en tidligere lejlighed.
Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan (tv.), blev rasende, da pave Frans tidligere på måneden sagde, at armenierne havde været ofre for folkedrab, der blev begået af Det Osmanniske Rige. Her hilser de to på hinanden ved en tidligere lejlighed. . Foto: Adem Altan/AFP/Scanpix.

PAVEN HAR FÅET meget kritik af Tyrkiet, fordi han har kaldt massakrerne på armenierne i 1915 for et folkemord. Jeg er journalist og forfatter til bog om Tyrkiet og har specialiseret mig i det armenske folkemord. Forneden vil jeg kort gøre rede for, hvorfor folkemordet ikke anerkendes af Tyrkiet og det meste af verden.

Ved at kalde det folkemord, forkaster man den tyrkiske nationale selvforståelse, som børn lærer i skolen. Her fremstilles tyrkerne som ofre, der forsvarede sig imod vestlige aggressorer under Første Verdenskrig.

Hvis Tyrkiet anerkender folkemordet, så erkender de også, at det østlige Anatolien tidligere tilhørte armenske familier. Derfor frygter mange tyrkere, at en anerkendelse af folkemordet vil medføre territorialt krav på tidligere armenske områder og beslaglagte værdier her. Tyrkiet frygter, at en anerkendelse vil udløse krav om økonomisk erstatning fra efterkommerne af ofrene for folkemordet.

Det er dog ikke en realistisk frygt, for det første, fordi folkemordet har fundet sted inden Tyrkiets oprettelse som stat i 1923, hvorfor det vil blive svært at holde en nuværende stat, som ikke fandtes i 1915, ansvarlig. For det andet, fordi intet land støtter armenierne i, at Østtyrkiet er deres, ligesom der heller ikke rigtig bor flere armeniere der.Armenien og Aserbajdsjan har en strid om enklaven Nagorno-Karabakh. Tyrkiet støtter aserbajdsjanerne, der etnisk og sprogligt er tæt beslægtede med tyrkerne. Enhver tyrkisk tilnærmelse til Armenien uden en løsning på Nagorno-Karabakh-konflikten vil derfor blive set som forræderi.

De fleste lande vil ikke anerkende folkemordet, fordi de ikke vil lægge sig, især økonomisk, ud med Tyrkiet til fordel for Armenien, en ubetydelig lilleputstat med 2,9 millioner indbyggere.

Hvis først man anerkender folkemordet på armenierne, så er der et hav af andre sager, man også skal forholde sig til. Det er dog ikke et holdbart argument. Tyrkiet stoppede samhandelen med Frankrig og Sverige, efter at de anerkendte folkemordet. Men efter et stykke tid genoptog parterne samhandelen.

Deniz B. Serinci, journalist og redaktør på Jiyan.dk, Danmarks kurdiske avis. Baltzers Allé 8, Spentrup