Udenrigsminister Kristian Jensen (V) annoncerede den 6. september i Eigtveds Pakhus for 150 interesserede og måske også bekymrede tilhørere et nyt dansk navn til forhenværende udenrigsminister Per Stig Møllers (K) hjertebarn Det Arabiske Initiativ, der nu lyder navnet Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.
Samtidig er programmet i Peter Taksøe-Jensens ånd i en slankere udgave med fokus på Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien.
Nøgleordene er demokrati, god regeringsførelse og økonomi, særligt for unge mennesker, i en bred vifte af partnerskaber med eksempelvis ngo’er. Danmark kan efter Kristian Jensens opfattelse gøre en forskel med en økonomisk støtte på 200 millioner kroner årligt til disse fire lande.
Hjertebarnet har dog hverken før eller under Kristian Jensens tid som udenrigsminister målbart demonstreret dets berettigelse. Berettigelsen legitimeres alene af de ngo’er i de arabiske lande og ansatte i det danske udenrigsministerium, der nyder godt af de bevillinger, der har tilflydt og fortsat tilflyder hjertebarnet. Resten er et ønsketænkning og et forfængeligt håb.
Hjertebarnet er for øvrigt i skrigende kontrast til Kristian Jensens iver efter at besøge Mellemøstens despoter, der bruger flere penge på at modvirke demokratikræfter i regionen, end hjertebarnet begunstiges med.
Udenrigsministerens branding af hjertebarnet under et nyt navn og re-allokering af ressourcer er et tomt slag i luften og spild af gode skattekroner.
Flemming Bengtsson er IT-konsulent og cand.mag. i historie.