Det er umuligt at regulere kapitalen og arbejdskraftens frie bevægelighed

I det europæiske fællesskab har vi en tro på, at vi har en europæisk-kristen kulturarv, der kan hjælpe os med løsninger, der ophæver den skævvridning, der er fulgt med de senere år, skriver akademiingeniør Bent Jul

Ved at rette vreden mod EU kommer man til ”for smed at rette bager”, her udtrykt gennem Johan Herman Wessels satiriske digt fra 1770, hvor han ironiserede over uretfærdighedsårsager, skriver debattør.
Ved at rette vreden mod EU kommer man til ”for smed at rette bager”, her udtrykt gennem Johan Herman Wessels satiriske digt fra 1770, hvor han ironiserede over uretfærdighedsårsager, skriver debattør. . Foto: Patrick Seeger.

Jeg har især som pilgrim i vesteuropæiske lande haft mulighed for at fornemme Europas rigdom og trivsel.

Jeg har også fornemmet befolkningernes usikkerhed og voksende vrede. Vreden ligger mest hos helt almindelige borgere. Den er i stigende grad blevet rettet direkte mod det europæiske fællesskab, EU. Senest ved Brexit-afstemningen i Storbritannien.

Ved at rette vreden mod EU kommer man til ”for smed at rette bager”, her udtrykt gennem Johan Herman Wessels satiriske digt fra 1770, hvor han ironiserede over uretfærdighedsårsager.

I Europa har vi, uanset hvad vi vælger, en dyb, urokkelig tro på kapitalens frie bevægelighed. Dette har vi flankeret med fri bevægelighed for arbejdskraft og tanker. Alt sammen meget godt.

Vi har i årtier overset, at i takt med disse frihedsgrader har vi automatisk åbnet for fri bevægelighed for fattigdom, kriminalitet, værdier og normer. De kulturelle værdier er blevet præget af kapitalens tankesæt om ”kolde kontanter” på bekostning af de traditionelle europæiske og nationale værdier. Der tages i mindre grad hensyn til for eksempel sociale forhold.

I vores iver efter at høste fordelene af kapitalens frie bevægelighed har vi ikke sørget for at løse de medfølgende skadevirkninger. Den arbejdsomme smed med den store nytteværdi (det vil sige kapitalen) lader vi leve, samtidig med at vi påfører uretfærdig smerte i bagerfamilien (det vil sige de borgere, der er flest af).

Hvad har det med Brexit at gøre? Jo, det har med vores grundlæggende logik at gøre. Ingen kan med realisme tro, at det er muligt at regulere kapitalen og arbejdskraftens frie bevægelighed. Kapital-interesserne vil være for store.

Så snart Storbritannien er på vej ud, vil der komme uovervindelige kræfter, der vil sørge for, at kapitalens frie bevægelighed forbliver uændret. Det kan alle forstå, for både nationalstaterne (briterne) og det europæiske fællesskab har gavn deraf.

Det anses som utopi at skulle foretage grundlæggende reguleringer af kapitalen. Men vi kan regulere skadevirkningerne. Det har vi overset.

Når briterne forlader EU, vil de opdage, at deres vredes årsager ikke forsvinder. De vil sandsynligvis stadig deltage i kapitalens frie bevægelse. De tvinges til at løse deres problemer alligevel.

Den opgave, der ligger foran os, kan kun løses på europæisk plan i samspil med nationalstaterne. Danmark kommer også til at skulle løse problemerne. I forhold til briterne har vi den fordel, at vi bedre kan tilrettelægge dette politiske samspil.

I fællesskabet har vi en tro på, at vi har en europæisk-kristen kulturarv, der kan hjælpe os med løsninger, der ophæver den skævvridning, der er fulgt med de senere år. Det er på høje tid, at vi som borgere, politikere og EU-politikere åbner øjnene for vreden. Vi skal have styr på frihandlens skadevirkninger.

Bent Jul er akademiingeniør og exam.merc. Han er blandt andet foredragsholder, pilgrimsvandrer, menighedsrådsmedlem og medlem af Nutidig Kristen Spiritualitet