Folkekirkens golde teologi skygger for tro og eksistens

Hvor skal folket gå hen med deres tro og eksistens? Folkekirken må besinde sig på, at den enkeltes tro ikke er teologi, men menneskelig eksistens, skriver lærer

Hvordan bliver den enkeltes inderlige trosforhold til Gud et anliggende, som folkekirken kommer i møde? Måske hvis folket ville mønstre sine teser og slå dem op på folkekirkens dør, skriver Mogens Lykkegaard Olsen fra Stenlille
Hvordan bliver den enkeltes inderlige trosforhold til Gud et anliggende, som folkekirken kommer i møde? Måske hvis folket ville mønstre sine teser og slå dem op på folkekirkens dør, skriver Mogens Lykkegaard Olsen fra Stenlille. Foto: Pavel Losevsky - Fotolia.

FOLKEKIRKEN ER i sandhed de paradokse handlingers sted. Præster aflønnes for at prædike folkekirkelig teologi, men hvordan skulle en statslønnet præst kunne ”give Gud, hvad Guds er”, når han i kraft af sin stilling er i lommen på ”kejseren”, det vil sige staten?

Hvordan skulle folket - den enkelte dansker - eksistentielt kunne komme til et sandt, inderligt trosforhold til Gud inden for folkekirken, hvis denne gennem fastslået teologi udelukker dette?

Hvordan kan tro overhovedet blive til logik om Gud (teologi)? Hvordan kan Luther, der med sit inderlige trosforhold til Gud gjorde op med pavekirkens ugudelige forhold, være et forbillede for den evangelisk-lutherske folkekirke, hvis netop det inderlige trosforhold til Gud lades ude af betragtning af hensyn til teologi?

Hvis folkekirken blot er et logi eller et hus for folkekirkelige højtidshandlinger, så giver det så langt god mening, at folket betaler kirkeskat til vedligeholdelse af kirkerne, kulturarven og præsterne til at varetage disse højtidshandlinger.

Men hvor skal folket gå hen med deres tro og eksistens? Folkekirken må besinde sig på, at den enkeltes tro ikke er teologi, men menneskelig eksistens.

Hvordan bliver den enkeltes inderlige trosforhold til Gud et anliggende, som folkekirken kommer i møde? Måske hvis folket ville mønstre sine teser og slå dem op på folkekirkens dør!

Så kunne en begyndelse være:

1) Teologers intellektuelle diskussion om at have den rette tro er gold, ørkesløs og stendød.

2) Åbenhed over for ”sandheden, vejen og livet” i menneskets tilværelse er noget meget større, mere belivende og frugtbart for det enkelte menneskes tro.

Mogens Lykkegaard Olsen, lærer, Blommehaven 5, Stenlille