”Det her er den debat, som jeg har fået flest reaktioner på ude på gader og stræder”

Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti

Har du lært noget af debatten om danskhed?

”Det er kommet bag på mig, hvor mange der har længtes efter, at der blev sat flere ord på, hvad det vil sige at være dansk, og hvorfor det er i orden, at man går op i det og føler en vis glæde og stolthed over at være dansker. Det her er den debat, som jeg har fået flest reaktioner på ude på gader og stræder. Der har også været nogle reaktioner i den modsatte grøft, men overvældende flest positive.”

Hvorfor vakte debatten så stor opsigt?

”Fordi der er nogle, der står uden for det kulturelle fællesskab og så står derude på sidelinjen og hævder, at de er lige så danske som alle os andre. Jeg tror, at mange opfatter det som positivt og nyt, at der for alvor blev sat spørgsmålstegn ved, hvordan de kan tillade sig at gøre det, hvis de ikke er med i det kulturelle fællesskab.”

Har debatten flyttet noget?

”Den kan forhåbentlig få flere danskere til at definere, hvad de finder positivt ved at være danskere. Jeg tror, at mange har været tilbageholdende med at sætte ord på, hvad danskhed betyder for dem, fordi der er en risiko for at blive latterliggjort.”

Har dine synspunkter til emnet ændret sig?

”Grundlæggende har jeg ikke ændret synspunkt. Det har jeg ikke. Jeg føler mig faktisk bekræftet i, at det, jeg har sagt og gjort i den her debat, er det rigtige. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor folk kan blive forarget over det, der skete i ’Debatten’."

"Jeg synes, at flere med muslimsk baggrund står frem og siger, at de også er danskere. Det er både godt og skidt. Det er godt, hvis de har gjort sig lidt umage for at tage dansk kultur og danske traditioner til sig, men hvis de ikke har gjort sig umage og alligevel stiller sig frem, viser det mig, hvor meget vi har fejlet.”

Hvad var Jens Philip Yazdanis bedste argument?

”Hans bedste argument var vel, at man er dansk, hvis man er født og opvokset i Danmark og har gået i skole i Danmark. I en perfekt verden bør det vel være sådan, at folk, der er født og opvokset i Danmark, ideelt set er danskere."

"Men jeg gør så opmærksom på, at argumentet falder til jorden, når der stadig er folk, der er født og opvokset i Danmark, der står uden for det kulturelle fællesskab. Hvis nu man lige ignorerer, hvad der er sket i Danmark i de seneste 20-30-40 år, ville argumentet jo isoleret set give meget god mening.”

Hvis du skal sige noget pænt om Yazdani, hvad skal det så være?

”Det er da altid fint, når man stiller sig op i en diskussion. Det synes jeg altid er udmærket.”

Det er tid til nytårsforsætter. Som debattør, hvad vil du blive bedre til i 2017?

”Man skal altid, når man har beskæftiget sig med politik, være opmærksom på, at man ikke bliver fedtet for meget ind i den politiske tomgang på Christiansborg."

"Det vigtige er, at man skal formulere et budskab, der er så klart og tydeligt, at folk forstår det og kan forholde sig til det. Og så skal man sørge for at følge debatterne op med noget parlamentarisk arbejde, så man også kan få noget konkret handling ud af det inde på Christiansborg. Det er sådan set det vigtigste.”
 

”Engagement er altid godt,også selvom det er i en retning, jeg ikke er enig i”

Jens Philip Yazdani, gymnasieelev på Langkaer Gymnasium i Aarhus

Har du lært noget af debatten om danskhed?

”Jeg har fået nogle hele andre perspektiver på, hvad danskhed betyder. I sidste uge var jeg ude i Herredsvang i Aarhus, som er et socialt belastet område. Der var måske 40-50 unge mennesker med anden etnisk baggrund, der kom med nogle enormt fede og rørende beretninger om, hvad det vil sige for dem at være danske.”

Hvorfor vakte debatten så stor opsigt?

”Vi har jo alle sammen et tilhørsforhold til Danmark, men her skulle vi definere, hvad det tilhørsforhold betyder, tager udgangspunkt i og drejer sig om. Alle kan mærke inde i sig selv, hvad de vil med Danmark. Det var noget, som alle kunne diskutere, uanset hvor de kom fra. Hvorimod andre aspekter af udlændingedebatten, som for eksempel grænsebomme i Sønderjylland, tror jeg, kan være svære at forholde sig til for folk, der kommer fra andre steder i landet. Men det skyldes måske også, at det, der skete på dagen (i DR 2’s ’Debatten’, red.), var så absurd for så mange.”

Har debatten flyttet noget?

”Jeg håber, at den har flyttet de krav, der skal være til for at være dansk. Der er mange, der har fået øje for, at der er mange måder at være dansk på. At man godt kan hedde Yazdani og være brun i huden og bære tørklæde. Det gav genklang ude i befolkningen. Jeg blev også domineret til ’Årets Dansker’ af Berlingskes læsere, og det synes jeg bevidner, at der er nogle mennesker, som har kunnet se sig selv i den måde at være dansker på.”

Har dine egne synspunkter til emnet ændret sig?

”Ikke grundlæggende i forhold til, hvad jeg stillede op med i ’Debatten’. I virkeligheden vil jeg vove at påstå, at jeg står stærkere med min holdning i dag, fordi jeg føler, at den er blevet bekræftet så mange gange.”

Hvad var Martin Henriksens bedste argument?

”Det var nok, at vi alle skal have en fælles sprog-, historie- og kulturforståelse, og at det er vigtigt for at være dansk. Det er et fair argument, ikke fordi jeg skal erklære mig fuldstændig enig, men som argument er det fint."

"Men præmissen er lidt forkert, for jeg tror, der er rigtig få, der ikke kan sproget, som føler sig danske samtidig. De folk, som Martin Henriksen er efter – de folk, som prædiker had – jeg tror heller ikke, de vil sige, at de føler sig danske.”

Hvis du skal sige noget pænt om Martin Henriksen, hvad skal det så være?

”Man må altid tage hatten af for mennesker, der kæmper deres sag og lægger tid, kræfter og engagement i den sag. Også selvom man er uenig med dem. Martin Henriksen kæmper for det, som han tror på. Engagement er altid godt, også selvom det er i en retning, jeg ikke er enig i. Men han kæmper da.”

Som debattør, hvad vil du blive bedre til i 2017?

”Hele formålet med en debat skulle jo gerne være, at man bliver klogere og forstår sine modstandere."

"Jeg skal måske være endnu bedre til at være forstående og lyttende og få en forståelse for de mennesker, jeg er uenig med. Det er jo fundamentet for en demokratisk samtale, at man er villig til at lytte til det, de andre siger, og så på baggrund af det træffer nogle beslutninger sammen, hvis man kan nå til enighed.”