Diskussioner om lige vilkår skader ikke folkekirken

New York, 6. juli 2010.Den engelske Dronning Elizabeth lægger blomster på stedet, hvor World Trade Centret ...

En åben drøftelse skader ikke folkekirken, skriver Torben Hjul Andersen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Det er vigtigt med en god samtale mellem de kristne kirker. Derfor er Danske Kirkers Råd en helt nødvendig institution, skriver provst Torben Hjul Andersen

Jeg har i en række år været medlem af den arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd, som arbejder med lige vilkår mellem kirkerne, og jeg har været udpeget af Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Kommissoriet siger klart: Arbejdsgruppens arbejde skal finde sted inden for Grundlovens rammer, herunder paragraf 4. Uden denne tydelighed ville jeg ikke kunne deltage i gruppens arbejde, og der er altså ikke tale om at ville ændre i folkekirkens status.

Tværtimod har jeg oplevet det som et nyttigt dokumentationsarbejde, så drøftelsen mellem de kristne kirkesamfund i Danmark kan have et mere sagligt grundlag, og jeg finder, at det er vigtigt med en god samtale mellem de kristne kirker.

LÆS OGSÅ: Fyns Stift vil ud af Danske Kirkers Råd

Der skal være et sted for en sådan samtale, og derfor finder jeg, at Danske Kirkers Råd er en helt nødvendig institution også selvom vi ikke altid er enige.

Et eksempel på, hvad arbejdsgruppen har arbejdet med: at de kirkesamfund, som ønsker det, kan få deres kirkeskat opkrævet på samme måde som folkekirken gennem Skat. Det vil være en administrativ lettelse for kirkesamfundene, men til gengæld skal de så give afkald på skattefradrag.

Skat kan naturligvis stille administrative krav og kræve betaling for ydelsen. Et ret teknisk arbejde, men som kan have betydning for kirker, der ikke har et stort administrativt apparat, og som ikke på nogen måde kan siges at berøre folkekirkens status. Helt tilsvarende har udvalget arbejdet med mange andre emner, for eksempel skemaet, der anvendes ved indrejse i Danmark, som let kunne misforstås af kristne indvandrere.

Der har været større debat om diskussionspapiret, som udvalget har udarbejdet og sendt ud til drøftelse i alle kirker (herunder folkekirken) om registrering af trossamfund. Aktuelt er der anerkendte, godkendte og ikke-godkendte kristne kirker, hvor begrebet primært stammer fra, hvilket tidspunkt kirken søgte om anerkendelse.

I dag er en godkendelse knyttet til ægteskabslovningen, og udvalget ønskede i sit oplæg at spørge medlemskirkerne i Danske Kirkers Råd, om man fandt, at det var en hensigtsmæssig måde at indrette sig på.

Man kunne forestille sig en omvendt praksis, hvor trossamfundet blev godkendt, og vielsesbemyndigelsen så udsprang heraf. Kirkerne har svaret forskelligt, og det er nyttigt at have et sted, hvor drøftelsen kan foregå.

Jeg er overbevist om, at en åben drøftelse ikke på nogen måde udfordrer folkekirkens status.

Torben Hjul Andersen er provst