Debatten omkring de værdier, som findes og formidles i visse radikale muslimske miljøer, og de nu ret vidtgående forslag til, hvordan man kan forhindre, at det fortsat finder sted, får mig til at tænke på, om ikke ordsproget om at kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus, er på sin plads at nævne.
Jeg er helt med på, at det er et meget destruktivt syn på kvinder og brugen af vold, som findes i de miljøer – og som vi skal tage alvorligt. Samtidig synes jeg, den stærke forargelse og fordømmelse bærer præg af en kulturel blindhed over for de mange eksempler på negativ og kvindeundertrykkende kultur, som også findes i dansk kulturel sammenhæng.
Der bliver altså tale om, at man lægger en bestemt kultur og medfølgende religion for had og hæver sig op og bekræfter sig selv i, at man er meget bedre. Men er vi nu også det?
Jeg er blandt andet faldet over følgende:
På en række gymnasier nord for København har man haft tradition for at udgive skoleblade, som detaljeret beskriver elevernes seksuelle eskapader, og hvor man presses til at være en del af dette.
Nu og da er kulturen omkring rusture på universiteterne også kommet til debat.
Det må jo betyde, at der sker svigt i opdragelsen af disse børn i folkeskoler og familier – altså at de får forkert eller manglende vejledning i at opføre sig anstændigt. Hvad skal vi gøre ved de lærere og forældre, som er ansvarlige for det?
I Danmark er det lovligt at reklamere for, at man tilbyder hjælp til at være en ægtefælle utro. Hvilken slags ægteskabsrådgivning er det, som vi altså stiltiende accepterer? Hvad med de børn, som rammes af, at deres forældre bliver overbevist om, at det er okay på den måde at hive tæppet væk under sin familie?
I Danmark er det normalt med reklamer for brystforstørrende operationer, så kvinder opfordres til at se på sig selv som underlagt et bestemt (mandligt) kvindeideal og derfor tilskyndes til at betale i dyre domme for at leve op til det ideal.
I Danmark argumenteres der højlydt for mandens ret til juridisk abort, altså at det er okay at fralægge sig ansvaret for sit seksualliv, hvis ikke kvinden vil makke ret og få foretaget en abort.
Når alt det kan foregå i Danmark i ytringsfrihedens højhellige navn, hvordan kan vi så tillade os at være så åbenmundede med, at lige netop de kvindeundertrykkende forhold i muslimsk kultur for enhver pris skal bremses?
Jeg er sikker på, at rigtig mange muslimer, rabiate så vel som moderate, ryster på hovedet ad, at danskerne føler sig så højt hævet over deres moral og værdier.
I øvrigt sagde Jesus det selv på denne måde: ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten (...)”.
Peder Østergård Jensen, landssekretær i Evangelisk Luthersk Mission, Brostykkevej 97C, Hvidovre