Donald Trumps ”falske nyheder”

Det anstrengte forhold mellem verdens snart mest magtfulde mand og de etablerede medier understreger, at kampen mellem sandt og falsk i den offentlige debat er så intens som nogensinde. Som det britiske ugemagasin The Economist præcist har beskrevet det, bliver fakta og kendsgerninger i stadig højere grad erstattet af ”noget, der føles rigtigt”

KAMERAER MED forbindelse til det meste af verden var rettet mod talerstolen, da Donald Trump onsdag aften dansk tid holdt en længe ventet pressekonference i New York.

Samtidige afsløringer fra en tidligere britisk efterretningsagent om tætte forbindelser mellem Trump-rådgivere og Putin-styret i Rusland rejste naturligvis en stribe spørgsmål, som USA’s kommende præsident ikke havde spor lyst til at svare på.

Endnu en gang rettede Trump skytset mod budbringerne, som han beskyldte for at stå bag ”en bevidst smædekampagne”. Beskyldningen var rettet mod ikke bare de etablerede medier – som han gennem hele sin valgkamp havde et anstrengt forhold til – men også mod de amerikanske efterretningstjenester. Og han sammenfattede med ordene: ”It’s all fake news” – det er alt sammen falske nyheder.

Om forsøget på at affeje de tætte Putin-forbindelser som noget, nogen har fundet på, skyldes den sædvanlige Donald Trump-retorik eller mulig substans, er ikke til at vide. Men som TV 2’s korrespondent Jesper Steinmetz sammenfattede det foran Trump Tower i New York:

”Lunten er tændt til en sag, der kan koste ham præsidentembedet.” Imidlertid er det også, føjede Steinmetz til, en sag, ”som medierne og den politiske elite er vældig optagede af”. Men som Trumps vælgere ikke interesserer sig særlig meget for.

Denne skelnen er hovedpersonen naturligvis helt bevidst om. De etablerede medier – ” mainstream media ”, som han kalder dem – skal ikke bestemme, hvad han skal tale eller ikke tale om. Og da en journalist fra tv-stationen CNN på pressekonferencen forsøgte at komme igennem med spørgsmål om Ruslands-forbindelserne, kastede Donald Trump sig ud i en svada af afbrydelser og beskyldninger, der endte med, at han slet ikke ville tillade spørgsmål fra ”en forfærdelig nyhedsorganisation, der kun laver falske nyheder”.

AT DEN KOMMENDE præsident ikke bryder sig om CNN, har han givet udtryk for ved flere lejligheder. Og det har næppe hjulpet på stationens popularitet hos Trump, at den var blandt de første, der sidste sommer begyndte at bringe korrigerende tekster i bunden af tv-billederne, når han viderebragte faktuelt forkerte oplysninger i taler, debatter og ved valgmøder.

Det anstrengte forhold mellem verdens snart mest magtfulde mand og de etablerede medier understreger, at kampen mellem sandt og falsk i den offentlige debat er så intens som nogensinde. Som det britiske ugemagasin The Economist præcist har beskrevet det, bliver fakta og kendsgerninger i stadig højere grad erstattet af ”noget, der føles rigtigt”.

En sådan udvikling er alt andet end sund for et demokratisk samfund, hvor uenighed skal kunne trives. Men samtidig være baseret på fakta.

Og det forekommer unægtelig en anelse komisk, at Donald Trump – der selv kom til magten med en rygvind af falske nyheder især på de sociale medier – nu beskylder andre for at have et anstrengt forhold til sandheden.

For tænk, om han selv var en falsk nyhed

Kurt Strand er journalist, vært og producent på P1’s ”Mennesker og medier”.