HVER UGE SLAGTES 1.200.000.000 dyr. På verdensbasis. Ikke fordi det er nødvendigt, men udelukkende for at tilgodese en speciel smagsoplevelse for os mennesker.
Hvor er disse dyr? Vi ser dem ikke. 98 procent af disse dyr er opdrættet på lukkede gårdfabrikker, hvor de lever deres ofte meget forkortede liv under trange, kummerlige forhold uden mulighed for frisk luft, sol og bevægelse.
Derfor reagerer jeg på Iben Krog Rasmussens indlæg i Kristeligt Dagblad den 19. marts, som forsvarer, at vi behandler disse dyr på denne måde.
Vi regner med, at der på vor klode findes cirka syv millioner dyrearter. Af disse har vi valgt ud en lille håndfuld, som vi betragter som spiselige. Dette udvalg er imidlertid kulturbestemt. Vi er irrationelle, når det gælder dyr. Nogle dyr elsker vi og behandler dem som kære medlemmer af familien, og andre lader vi lide helt unødvendigt.
En gris og en hund er lige højt udviklet, er begge intelligente, lærevillige og legesyge. Alligevel har vi valgt at opdrætte grise udelukkende for at spise dem. Hvorfor spiser vi ikke hunde?
Vi klæder os dyrisk, idet vi bruger pelse og skind fra dyr som beklædningsgenstande - en skik, som går helt tilbage til naturmenneskestadiet. Vi gør det, selvom det er muligt at klæde sig menneskeligt og lige så elegant ved hjælp af vegetabilske stoffer.
Vi tænker ikke over, at vore landbrugsdyr er så langt fremskredne i fysisk udvikling, at de har betingelser for at opleve parforholdets lykke med tilhørende forældreglæde og evne til at elske sit afkom, ligesom de har en begyndende evne til gennem deres fysiske legemer at udtrykke deres sjælelige nuancer og således fremtrædende i besiddelse af et ”sprog” i sin vorden.
Vi mennesker har i århundreder levet under den myte, at vi behøver animalsk ernæring. Denne myte er nu afvist af videnskaben. Proteinmyten har holdt længst, men i dag ved vi, at vi mennesker får tilstrækkeligt med proteiner gennem den vegetariske ernæring. I Vesten, hvor der konsumeres mest kød, er kødspisningen blevet en grusom ideologi, som vi betaler for med vor sundhed. Mange af vore civilisationssygdomme er relateret til vor animalske ernæringsform.
Kødproduktionen er desuden de fødevarer, som giver det største klimaaftryk. Kød er en meget CO2-intensiv vare. Der skal for eksempel fem kilo korn til et kilo kød, og kødproduktion kræver også mere vand. En tønde land kan brødføde flere vegetarer end kødspisere.
Det kan måske synes mærkeligt, at der er mange, som vil forsvare dyrs ret til at leve og til at leve et liv, de er skabt til. Vi mennesker går jo i krig, hvor vi på forhånd ved, at uskyldige, våbenløse levende væsener af vor egen art og i alle aldre bliver dræbt og invalideret, og dette sker tilsyneladende uden at efterlade nævneværdige samvittighedskvaler. ”Så længe der findes slagtehuse, vil der også være slagmarker.” (Lev Tolstoj, 1828-1910).
Erik Bech, Baldersparken 24, Nykøbing Sj