For et år siden var jeg en af dem, der forsvarede Per Ramsdal. Ikke sådan fordi jeg nødvendigvis havde stor indsigt i, præsis hvad hans rolle var i sagen om de afviste irakiske asylansøgere. Men mere fordi det selvfølgelig ikke er præstens opgave at smide folk på porten, hvis de kommer til en kirke. Og fordi præster som alle andre naturligvis har ret til at have en mening som privatpersoner.
At et antal præster brugte sagen til at politisere også på kirkens vegne, er der ingen tvivl om. Men når nogen dengang påstod, at det var politiserende at lade de afvise asylansøgere blive i kirken, så mener jeg stadig ikke, at det er en korrekt beskrivelse.
Indrømmet: jeg fik dengang det indtryk, at det ikke lå Ramsdal fjernt at politisere. Men det er jo ganske forkert at dømme ud fra fornemmelse. Og derfor holdt jeg mig for god til at gøre det.
Her et år senere må jeg så konstatere, at situationen er en helt anden. På ferie i USA har jeg i denne moderne tid mailen med på farten. Og jeg ved derfor ikke, om dette arrangement overhovedet har nået de danske medier endnu.
Men på min mail ligger en invitation til mindebegivenhed og gudstjeneste for de afviste irakere. Invitationen er underskrevet af Ramsdal og fortæller blandt andet at politiaktionen blev et resultat af en politisk beslutning der overskygger ethvert hensyn til moral og medmenneskelighed.
Der er altså tale om et klart politisk budskab. Og det er Ramsdals helt klare hensigt at misbruge gudstjenesten til fra prædikestolen at sprede dette hans peronlige politiske budskab.
Jeg vil til enhver tid forsvare præsters ret til politiske tilkendegivelser præster er også medborgere i vores demokrati og må naturligvis altid ytre sig som sådanne. Men det er ikke og bliver aldrig i orden, når de gør det fra prædikestolen og således tager både kirke og embede til indtægt for deres politiske holdninger.
Hvorfor, Ramsdal, misbruger du min kirke? For det gør du, når du politiserer i en skrivelse, som sendes ud på kirkens vegne. Og hvorfor vil du misbruge gudstjenesten til dine personlige politiske missioner? Skal det virkelig være sådan, at man ikke kan komme i bestemte kirker, hvis man har bestemte politiske meninger. Nej, aldrig!
Så pak din politisering væk og lad være med at misbruge min kirke. Brug dog i stedet dine personlige politiske rettigheder. Men træd ned fra prædikestolen og tag præstekraven af inden du gør det. Gudstjenesten er til for kirkens medlemmer, ikke for præstens skyld. Så lad venligst være med at misbruge den som platform for dine personlige politiske korstog.
Og hvis ikke du forstår at skelne mellem politik og religion burde du måske finde en anden kirke at være præst i. Lav dog din egen frikirke. Så kan du være lige så politisk, som du har lyst til. Og så kan du samle alle dem, der deler dine politiske holdninger til flygtningepolitik, fødevarepolitik, skattepolitik og alt muligt andet.
Men skån venligst min folkekirke. I den skal vi stadig kunne samles og fejre gudstjeneste uanset politisk ståsted.