Spionen der kom ind fra kulden

Mikael Busch har netop udgivet en bog, ”Lenz - Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden”, om EU-embedsmanden Morten Jung. Men bogen har fået en blandet modtagelse

Mikael Buschs bog ”Lenz - Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden” har fået meget blandede anmeldelser. -
Mikael Buschs bog ”Lenz - Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden” har fået meget blandede anmeldelser. - . Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

SIDSTE ÅR KUNNE vi fejre 25-året for Berlinmurens fald. Og i den anledning blev der spurgt, hvordan unge, begavede mennesker havde kunnet lade sig forblænde af et rædselsfuldt regime med kun alt for åbenlyse mangler og en dårligt tilsløret undertrykkelse.

Det er et emne, der har optaget forfatteren og gymnasielektoren Mikael Busch i mange år.

Han har netop udgivet en bog, ”Lenz - Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden”, om EU-embedsmanden Morten Jung. Jung blev i 1999 arresteret af de danske myndigheder og anklaget for at være Stasi-spion.

Ifølge Politikens anmelder Jens Holsøe var anklagemyndighedens problem imidlertid, at Jungs omfattende spionage faldt for forældelsesklausulen på 10 år.

Holsøe uddeler i sin overgivent begejstrede anmeldelse af Buschs bog fem hjerter: ”Det er spændende og vedkommende læsning og fint afbalanceret, så hverken koldkrigere eller apologeter kan komme med indvendinger.” Et forsigtigt gæt er, at Hol-søe allerede har fortrudt den konklusion.

Samme morgen bragte Berlingske nemlig en anderledes kritisk anmeldelse af Bent Blüdnikow. Her bliver der kun uddelt en enkelt stjerne. Mikael Busch erkender nemlig i forordet, at han i sin fremstilling har overtaget den forståelseshorisont som karakteriser Morten Jungs omgangskreds. Her betragter man Jungs Stasi-aktiviteter som inferiøre, bagatelagtige og tidstypiske.

”Der er tale om en ren tilståelsessag om videnskabeligt fifleri,” lyder det hånende fra historikeren Bent Blüdnikow om Busch.

Både Holsøe og Blüdnikow synes dog at være enige om, at Morten Jung er identisk med spionen ”Lenz”. Enhedslistens retspolitiske ordfører Søren Søndergaard udtalte da også i 2001 til Morgenavisen Jyllands-Posten, at såfremt Jung ikke rejste krav om erstatning for uberettiget fængsling, havde han dermed ind-rømmet sin skyld. ”Lenz” rejste ikke erstatningskrav.

I 15 år leverede Jung vigtige informationer til Stasi - DDR's hemmelige politi - som holocaustoverleveren og nazijægeren Simon Wiesenthal har karakteriseret som endog værre end Gestapo. Af Blüdnikows anmeldelse forstår man, at Jung efter løsladelsen i 1999 har gjort fornem karriere i EU.

Og denne omstændighed er vel det mest opsigtsvækkende. Ville man på samme måde afskrive en tidligere Gestapo-agents virksomhed på kontoen for ungdommeligt letsind? Selv benægter Jung at være ”Lenz”.

Men ifølge Weekendavisens omtale er Jung de skjulte dagsordeners mand. Han har åbenbart haft flere spil i gang, eftersom han ender med at tilslutte sig kapitalismen under et studieophold i USA. Den røde Morten bliver til den blå Morten. Selvom han altså som embedsmand i EU-Kommissionen, ifølge et interview med Busch i Kolding Ugeavis, fortsat leverede oplysninger til DDR.

Jung bor i dag i Bruxelles, hvor han bestrider en betroet EU-toppost. Men hvor længe endnu? For helt usandsynligt er det vel ikke, at politikere og kommentatorer i den kommende tid vil så tvivl om betimeligheden deri? Man kan her betænke, hvor gennemgribende Ole Wivels ungdommelige vildfarelse er blevet kortlagt. Som 18-årig kom Wivel nemlig i skidt selskab, og med ond vilje kan den senere direktør for Gyldendal beskyldes for at have plejet nazistiske sympatier. Og det er i fald én side af Wivels virke, der ikke er gået i glemmebogen, omend der er gået mere end 70 år.

Til Morgenavisen Jyllands-Posten kan Mikael Busch til gengæld oplyse, at sagen om ”Lenz” næsten er glemt. Ja, kontorchefen i EU-Kommissionen oplever højst et par gange om året at blive tituleret med den spøgefulde replik: ”Nå, der kommer spionen”.

Og det er selvfølgelig meget skægt. Men hvor skægt er det egentlig? Blot et år efter at Morten Jung havde ladet sig hverve af Stasi, anholdt samme organisation systemkritikeren Jürgen Fuchs. Fuchs blev i forbindelse med arrestationen i DDR udsat for bevidst radioaktiv stråling, der siden skulle udløse den sjældne blodkræft, som slog ham ihjel.

Et krakilsk spørgsmål melder sig derfor: Er der nogen moralsk forskel på at være Stasi-spion og Gestapo-agent?

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter