I sin mediekommentar i Kristeligt Dagblad den 12. januar skriver Sørine Gotfredsen, at jeg ”vist ved en masse om feministisk betontænkning,” efter at jeg i TV 2 i søndags udtalte, at begivenhederne i Köln og etnisk danske mænds seksuelle overgreb på og chikane af kvinder ikke er væsensforskellige.
Lad mig forsøge at gøre Sørine Gotfredsen lidt klogere på, hvad jeg mente - og se bort fra den ufine retorik, hun tager i brug ved at referere til aktuelle, reflekterede kønsproblemstillinger med det nedsættende 1970'er-ord ”betonfeminisme”.
Allerførst: Der er ingen feminister, der ikke har fordømt overgrebene i Köln. Et overgreb er et overgreb og som sådan forkasteligt, uanset hvem der begår det.
Og ingen benægter, at ligestillingen er længere fremme i Europa end så mange andre steder.
DEBAT: Er du enig med Henrik Marstal? Deltag i debatten her
Men miseren har først og sidst at gøre med eksistensen af en dybt problematisk og gemen maskulinitetskultur, der tilskriver, at mænd har ret til at begå overgreb, fordi den mandlige kønsdrift opfattes som værende nærmest hellig og ukrænkelig.
Samtidig opfattes den som alene et produkt af naturens kræfter og derfor hinsides selvkontrol.
Denne maskulinitetskultur er verdensomspændende - tænk for eksempel på de enorme problemer med voldtægt af kvinder i DR Congo, Indien og Sydafrika.
Derfor giver det god mening at forstå problemet som noget, der har med en specifik mandlig selvopfattelse at gøre på tværs af etnicitet, race, religion og geografi.
Desværre er der andre end Sørine Gotfredsen, der er på vildspor: Kultursociologen Mehmet Ümit udtalte i tirsdags i Dagbladet Information: ”For en del af de unge mænd, der kommer til Europa fra en traditionel mellemøstlig kultur, er piger, der er alene på gaden midt om natten, et legitimt bytte for seksuelle tilnærmelser - og i værste fald overgreb.”
Det er dybt forkasteligt, ja, men præcis det samme kan siges om en del etnisk danske mænd.
For også i Danmark er maskulinitetskulturen dominerende: På daglig basis bliver den forsvaret og undskyldt, når mænd ikke lige kan eller vil styre deres seksuelle impulser.
For er det ikke det, der sker, når arbejdspladser bagatelliserer overgreb mellem kolleger, når vagt- og barpersonalet i byen ignorerer sexisme, og når politiet fraråder kvinder at anmelde voldtægter.
Vi må ikke med vores os/dem-vrede legitimere den antagelse, at alle som én med indvandrerbaggrund skulle have et forkvaklet kvindesyn, mens etniske mænd, derimod, alle er fulde af respekt over for alle kvinder.
For det er lodret forkert. Det viser de talrige episoder med sexisme, netchikane, seksuel chikane, voldtægtsforsøg, voldtægter og mord - siden 2005 er der begået 95 mord på kvinder af deres partnere eller tidligere partnere, og en EU-rapport fra 2014 placerede Danmark på en kedelig førsteplads som det land, hvor der var mest vold mod kvinder.
Sørine Gotfredsen får det næsten til at lyde, som om det ikke er nær så slemt at blive seksuelt krænket af etnisk europæiske mænd som af mænd med indvandrerbaggrund. Men i lighed med Köln var der også to fuldbyrdede voldtægter i Danmark nytårsaften.
Hvordan kan disse voldtægter dog være udtryk for andet end præcis det samme, nemlig maskulinitetskulturens kvindeforagt og forkvaklede kvindesyn?
Hvis vi som samfund skal blive bedre til at forebygge masseovergreb såvel som individuelle overgreb og andre krænkelser, er vi nødt til at forholde os til ligestillingsproblematikkerne generelt. Men det glemmer vi, hvis vi fokuserer for ensidigt på gerningspersonernes kulturelle baggrund i stedet for på selve gerningen.
DEBAT: Sørine Gotfredsen kritiserede 12. januar Henrik Marstal for hans udtalelser om overgreb mod kvinder. Det vakte debat blandt læserne på Facebook.
Deltag i debatten ved at trykke på "kommenter"-knappen