Egyptens nye plager. Landet har brug for en oplysningstid

NORDAFRIKA og Mellemøsten var i 2011 præget af demonstrationer, sammenstød og omvæltninger. Protesterne startede i Tunesien, men spredte sig blandt andet videre til Egypten, Algeriet, Libyen, Marokko, Syrien, Yemen og Bahrain.

I Egypten startede oprøret i januar 2011, da tusinder af demonstranter marcherede i Kairos gader i protest mod Hosni Mubaraks regime. Hosni Mubarak havde på daværende tidspunkt siddet på magten siden 1981. Denne protest blev senere kaldt Vredens dag.
I Egypten startede oprøret i januar 2011, da tusinder af demonstranter marcherede i Kairos gader i protest mod Hosni Mubaraks regime. Hosni Mubarak havde på daværende tidspunkt siddet på magten siden 1981. Denne protest blev senere kaldt Vredens dag. Foto: Iris.

Baggrunden for oprøret har været et ønske om demokratisering, forbedrede menneskerettigheder og generelt bedre levevilkår i det enkelte land, som har været præget af undertrykkelse. Årsagen til oprør har varieret fra land til land på grund af forskellige historiske forudsætninger, samfundsforhold og de enkelte landes regeringsmåde.

I Egypten startede oprøret i januar 2011, da tusinder af demonstranter marcherede i Kairos gader i protest mod Hosni Mubaraks regime. Hosni Mubarak havde på daværende tidspunkt siddet på magten siden 1981.

Denne protest blev senere kaldt Vredens dag. Måske betragtede egypterne disse begivenheder som år nul. Egypternes oplevelse kan måske sammenlignes med situationen ved Den Franske Revolution i 1789, hvor man med udgangspunkt den 22. september 1792 begyndte en ny tidsregning og kalender, som dog ikke kom til at fungere!

LÆS OGSÅ: Egyptens hårde kurs rammer muslimske velgørenhedsorganisationer

HOVEDFORMÅLET med det egyptiske oprør var at vælte Hosni Mubaraks regime, og det lykkedes. Men hvad fulgte efter? Ved et problematisk valg fik Det Muslimske Broderskab den ønskede sejr og kunne hjælpe sin kandidat, Mohamed Mursi, til magten som landets præsident.

Men tilsyneladende lyttede han ikke til andre end sit broderskab. Han var ikke nationens præsident. Man må efterfølgende spørge: Hvad fik egypterne ud af dette tvivlsomme valg? Efter at Mursi havde regeret landet i nogle måneder, indså egypterne, at de var kommet fra asken og i ilden, og uroligheder og gadeoptøjer blev igen hverdagskost, men nu mod Mursi og hans broderskab.

Det Muslimske Broderskab viste hurtigt sit sande ansigt som ekstremistiske muslimer, der blandt andet forfulgte Egyptens ældste indbyggere, nemlig de kristne koptere, som har boet i landet i århundreder, altså længe før profeten Muhammed opfandt islam. Under den afsatte præsident Hosni Mubaraks regime så vel som under tidligere regenter levede kopterne under tålelige vilkår. Men denne tålsomhed er ophørt, siden Broderskabet kom til magten.

KENDSGERNINGERNE bag de fortsatte optøjer og uroligheder demonstrerer med al mulig tydelighed, at egypterne som folk overhovedet ikke er parate og modne til at administrere begrebet demokrati. Som tingene har udviklet sig i Egypten, ser det efterhånden ud til, at den bedste løsning for både den egyptiske befolkning og staten generelt vil være et kontrolleret enevælde.

Forud for det vesteuropæiske demokrati opstod der tilbage i 1700-tallet et begreb, som er blevet kaldt oplyst enevælde. Enevældige herskere indså, at landets dygtige borgere skulle tages med på råd i forbindelse med landets styrelse. I Danmark udfoldede den oplyste enevælde sig under Struensee og bevirkede blandt andet, at der blev gennemført landboreformer og bondestandens frigørelse.

Set i dette perspektiv vil det sikkert være nødvendigt, og Egyptens befolkning vil være bedst tjent med en rum tid at leve under et enevældigt regime, som kan være en oplysningstid kort eller lang for det egyptiske folk.

En sådan oplysningstid kan efterhånden munde ud i en styreform, hvor repræsentanter for befolkningen kan tildeles demokratiske beføjelser. Der synes imidlertid at være lang vej for befolkningen i dette historiske land, før et reelt demokrati kan fungere.

Karl Maksten, pensioneret lærer, Rantzausgade 40, 2., Aalborg