SIDEN 1479 har Københavns Universitet udgivet en trykt almanak, den ældste bevarede er fra 1549, og kalendariet fandt sin nuværende form i 1685. I 1633 forbød astronomen Ole Rømer, at bogen indeholdt spådomme.
Traditionen er ubrudt, og på bordet ligger ”Københavns Universitets Almanak. Skriv- og Rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 2015 som er det tredje år efter skudår”, en af de fleste upåagtet publikation, der er bygget op efter det traditionelle mønster. Frem til 1976 havde universitetet eneret på at udgive kalendere, og lommebøger blev forsynet med et lille rødt stempel, der viste, at der var betalt afgift til universitetet.
Selve ordet almanak menes at være af koptisk oprindelse og betyder årlig. Oversigten fortæller, at vi befinder os 498 år efter Reformationen, 567 år efter den oldenborgske stammes regerings begyndelse i dette rige, 75 år efter vor allernådigste dronning Margrethe II's fødsel, 332 år efter kong Christian V's Danske Lov - med de grusomme paragraffer om afhugning af hoved og hænder - samt 166 år efter vedtagelsen af Danmarks grundlov.
Derefter opremses datoerne for 1. påskedag siden 1980, i år falder den 5. april, og de forventelige sol- og måneformørkelser tidsfæstes. Side 10 rummer kongehusets stamtavle, og så følger den mosaiske, den romersk-katolske, den græsk-katolske, den russisk-ortodokse og den islamiske helligdagsfortegnelse. Sidstnævnte religion befinder sig i år 1436-1437 efter hidjra. Kirkeåret, principperne for ugenummerering og flagdagene sættes også på plads.
HVER MÅNED har to sider med dagens navn, vigtige astronomiske begivenheder og tidspunkterne for solopgang og -nedgang. Oplysninger, der også kan hentes på bagsiden af denne og andre aviser.
Kort sagt en kompakt publikation med en sum af viden om verden og verdensrummet og en videreførelse af en tradition, der ikke må brydes. Selve kalenderen kan hentes på www.almanak.dk, men den trykte skriv- og rejsekalender skal naturligvis på papir, og vé den rationaliseringsprojektgruppe, der vover at bryde kæden med modernisering og besparelse som påskud.
Går vi tilbage i tiden, var almanakken årets eneste bog i mangt et hjem, og den udkom i flere varianter. Et eksempel er ”Dansk Folkekalender”, udgivet af Selskabet for Trykkefrihedens Rette Brug.
Den netop afdøde bogsamler Ebon Borg har foræret mig en indbundet udgave for årene 1841 og 1842 med stik af Thorvaldsen, herunder et af Johan Gutenberg som illustration til en artikel om bogtrykkerkunstens fader, skrevet af Carl Ploug. Så er man glad for, at man i en tidlig alder lærte at tyde gotisk skrift.
Grosserer M.L. Nathanson bidrog med en gennemgang af folketællingen. Folkemængden var 1.283.027, heriblandt 915 reformerte, 865 katolikker og 3839 jøder. ”Desuden findes tre anglikanere, én bekender af den græske kirke, en mennoit og en muhammedaner.” Man fik i 1842 200 sider for 56 skilling. I dag koster almanakken 159,95 kroner for 164 sider.
Jacob Ludvigsen er journalist, forfatter og reklamemand. Han skriver hver anden fredag om trykte medier